Tak til
 






  
05/05 2023

Danmission vil nu starte genbrugsarbejde i Grenaa

Danmission vil gerne starte nyt genbrugsarbejde i Grenaa og er i gang med at etablere en genbrugsforretning i byen. På fredag afholdes der åbent hus og orienteringsmøde på Torvet 11.

Genbrugsområdet i Danmark er inde en rivende udvikling, fordi genbrugsmarkedet virker umætteligt. Jo flere genbrugsbutikker og loppemarkeder, der bliver sat i gang rundt om i landet, des højere bliver omsætningen af genbrugsvarer tilsyneladende.
– Vi vil gerne udnytte disse muligheder endnu bedre ved at oprette en ny afdeling i Grenaa, siger konsulent i Danmission, Bent S. Møller, Holstebro, til Grenaa Bladet. Han fortsætter:
– Danmission har nu 85 butikker fordelt over hele landet. Butikkerne giver et større og større tilskud til selskabets budgetter, og vi får derved øgede muligheder for hjælpe rundt omkring i verden, hvor vi har vores hjælpeprojekter i gang. Dette lykkes kun, fordi mange hundrede frivillige hver uge gør en stor og engageret indsats i butikkerne. Nogle arbejder få timer, og andre arbejder mange. Tilsammen bliver det til rigtig meget, siger han.

Overskuddet går til hjælpearbejde

Overskuddet fra disse butikker går til det kirkelige og humanitære hjælpearbejde i Asien, Afrika og Danmark. Der kan nævnes hjælp til de aids-ramte i Tanzania og støtte til hospitaler og skoler. På Madagaskar er der et landbrugsprogram, undervisning og uddannelse. I Cambodja er man engageret i landsbyudvikling, landbrugsundervisning, menighedsspredning og sundhedsarbejde. I Danmark er der flere steder et indvandrerarbejde i gang. Det nævnte er kun en brøkdel af det arbejde, Danmission er engageret i. Man vil gerne orientere mere om selskabets aktiviteter samt oplyse om genbrugsarbejdet generelt. I forbindelse med fremstødet i Grenaa holder Danmission åbent hus og orienteringsmøde fredag 29. februar kl. 13 i de tomme lokaler på Torvet 11 i Grenaa - bag Buffalo Pizza. I dagens anledning bydes der på varm pizza til de fremmødte.
– Alle i Grenaa og omegn er velkomne til at høre mere om projektet eller få en snak om genbrug, slutter konsulent i Danmission, Bent S. Møller.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam