Søndag d. 30 marts kl. 10.00 prikker Ebeltoft Cykelguider til det spirende forår og nu sommertidens begyndelse, med en cykeltur af Gravlevstien.
H. C. Andersen skriver i sin fortælling om ”Sommergækken” fra (1866) - ”Det var Vintertid. Luften kold, vinden skarp, men inden døre var lunt og godt, inden døre lå blomsten, den lå i sit løg under jord og sne. En dag faldt regn; Dråberne trængte ned gennem snelaget ned i jorden, rørte ved blomsterløget, meldte om lysverdenen ovenover; snart trængte solstrålen så fin og borende, gennem sneen, ned til løget og prikkede på det”. - Hvor er det smukt. Ikke-sandt?
Søndag d. 30 marts kl. 10.00 prikker Ebeltoft Cykelguider til det spirende forår og nu sommertidens begyndelse, med en cykeltur af Gravlevstien. - En cykeltur med oplevelser og overraskelser fra Turistforeningen for Ebeltoft og Mols, - og som altid i selskab med Ebeltoft Cykelguider, godt humør og frisk luft i lungerne. Alt dette for 20 kr. pr. voksen deltager.
Jow – jow de holder skam ”Gang i Danmark”, gør Ebeltoft cykelguider.
Kært barn har mange navne! Cykelguide, Manden i førertrøjen og nu stifinder Jørgen Laugesen lover deltagerne at der cykles i et tempo så alle kan være med, ca. 11 –12, måske 13 km. i snit, og med stop for at nyde naturen. - Turen af Gravlevstien er den af vores ture der har færrest bakker. Der er dog et par enkelte, men så trækker vi. Der er således ingen undskyldning for at blive hjemme.
Turen ”Gravlevstien og Hyllested Bjerge” er Margits speciel-rute! - Vi cykler af den gamle Jernbane der ved indvielsen i 1908 gik til Trustrup. I dag går sporet kun til Gravlev. Vi gør holdt ved en Æblelund, tilplantet i forbindelse med Æblefestivalen i 2004. Cykler gennem Skærsø skov hvor vi oplever gamle bøgetræer. I Skærsø skov støder vi også på en gammel stationsbygning . Vi kører nu ud i et stort vådområde som er gammel hævet havbund, og runder Zoo ved Gravlev. Herfra cykler vi til bjergene i Hyllested, men her stiller vi cyklerne og traver en tur i. dette fantastiske naturområde. Efter traveturen cykler vi hjemover, forbi Stubbe Sø, og gennem Dråby, og endelig turistbureauet. - En tur på ca. 24 km. og som vil vare ca. 3 timer.
Yderligere oplysning om denne tur, og i øvrigt om alle cykelguidernes cykelture, kan fås ved henvendelse til Ebeltoft turistbureau tlf. 8634 1400.
- Husk så, at når du rører dig, så smører du dig. Rigtig god cykeltur.
Med venlig hilsen
Turistforeningen for Ebeltoft og Mols
V/ Ebeltoft Cykelguider
Kilde: Jørgen Laugesen
sof