For nylig var omkring 50 mennesker samlet i Jyske Bank på Nytorv i Grenaa. Dette er tydeligt bevis for at interessen og deltagelsen i forskellige former for investering er blevet mere og mere almindeligt de senere år - også for private kunder.
– Hvad enten man har en opsparingskonto, friværdi i ejendom eller en pensionsopsparing er det meget vigtigt at overveje hvorvidt man kan få mere ud af at investere noget i f.eks. aktier og obligationer, siger Lone Breum fra Jyske Bank, og hun fortsætter:
– Aftenens indlæg fra Morten Borg og Ib Fredslund Madsen, som er et par af Jyske Banks rigtige dygtige investeringsfolk fra Silkeborg, fortalte hvordan man i Jyske Bank kan blive klogere på sig selv som eventuel investor og hvordan man undgår at følelserne løber af med en når f.eks. markederne panikker. Alle fik vist lidt at tænke over, siger Lone Breum.
Udover indlægget var alle medarbejdere klar til at demonstrere hvilke spørgsmål man skal have med i sine overvejelser samt hvilke muligheder banken har for at løse de enkeltes kunders behov. – De fleste valgte at høre om det overordnede og så aftale en tid med det samme for et møde hvor vi under mere diskrete forhold kan gå i dybden med de konkrete behov og dermed de aktuelle muligheder. De der ikke kunne komme med på aftenen er naturligvis meget velkommen til at komme og få en aftale alligevel, siger Lone Breum.
Denne aften havde den lokale møbeldesigner Hans Sandgren Jakobsen stillet en udvalgt samling op af sine møbler og lamper og Ulla og Lotte fra Byens Guldsmed havde lavet en flot udstilling af nogle af deres fineste smykker og ædelstene. De var klar til en snak om de alternative investeringsmuligheder. Som den mest alternative, og absolut ikke mindst efterspurgte, denne aften var Lila Harup fra Silkeborg kommet for at fortælle kunderne om hvad deres hænder sagde om dem og deres risikoprofil. De kunne sidde under lidt mere diskrete forhold i bankens behagelige lænestole i Oasen.
– Vi er sikre på at mange flere i fremtiden vil komme for at få lavet en investeringsplan så de kan sove roligt om natten og alligevel få så meget ud af de muligheder der måtte være, slutter Lone Breum.
Kilde: Grenaa Bladet
sof