Tak til
 






  
05/05 2023

X-Factors efterfølger kommer til Grenaa!

I samarbejde med DR1 arrangerer Handelscenter Grenaa meget snart en event, der bliver til at få øje på!

Castingen til den næste store underholdnings-satsning på DR1 - efter kæmpe-succes’en med X-Factor - skal nemlig i gang her i foråret 2008, og minsandten om ikke denne Casting Tour Talent 2008 runder Torvet i Grenaa lørdag den 10. maj fra kl. 14.00 til 19.00.
Else Christensen fra Handelscenter Grenaa’s bestyrelse og aktivitetsudvalg fortæller:
– Grenaa har tidligere med stor succes været repræsenteret af dygtige, unge mennesker med talent. Hvem husker ikke Louise Lolle, som var en del af EyeQ, der vandt Popstars 2001 på TV2. Eller Jon Nørgaard, der vandt Popstars 2002. Og senest Kirstine, der vandt Sangstjerner 2007 på Kanal 5 sammen med Lars. I de kommende uger vil DR1 markedsføre denne Casting Tour Talent 2008 kraftigt. Den skal rundt til i alt 32 danske byer, hvor Grena altså bliver én af disse Talent 2008-byer. Denne markedsføring via landsdækkende TV - kombineret med pressedækningen lokalt - vil garanteret sørge for, at der vil være mange dygtige talenter klar til at optræde på DR’s scene på Torvet den 10. maj. Og at der bliver fyldt godt op på Torvet med forventningsfulde og heppende tilskuere. Det bliver helt sikkert en begivenhed, der endnu engang vil gøre Grenaa synlig på Danmarkskortet, siger Else Christensen.
Men store begivenheder er lig med store omkostninger, så Handelscenter Grenaa leder i øjeblikket efter sponsorer, der vil støtte op omkring arrangementet - herunder med mulighed for at få firma-navn og logo på nogle bannere i tilknytning til scenen på Torvet.

Alle kan deltage

Alle kan deltage i »Talent 2008«. Så kan du rappe, er du flyvende på et skateboard, kan din hund danse, kan du gå på ild eller spille yo-yo under vand - eller er du bare knaldhamrende god til at synge - så mød op på Torvet i Grenaa den 10. maj 2008.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam