Onsdag den 23. april blev der afholdt stiftende generalforsamling i Hobby Krams lokaler i forbindelse med opstarten af Modeljernbaneklubben Grenaa.
Der blev i den forbindelse valgt en bestyrelse bestående af initiativtageren Anders Thomsen (formand), Niels Kaas (kasserer), Johnny Eldrup (sekretær), Svend Erik Petersen og Klaus Dahlin. Som suppleant valgtes Steen Christiansen. På foreningens første bestyrelsesmøde blev der diskuteret aktuelle emner og opgave-fordeling, og herunder diskuterede man blandt andet mulighederne for eventuelt at etablere klublokaler på Enslevgården, muligheden for kommunalt tilskud og hjælp til at finde et egnet lokale, Open by Night-aktivitet for at vise flaget og tjene en skilling til klubben - blandt meget andet. Foreningens første rigtige klubaften afholdes mandag den 19. maj kl. 19.00 i 3F’s lokaler på Trekanten i Grenaa.
Foreningens lokale-behov er på en 400-500 m2 - eventuelt et tomt kælder- eller loftslokale. Skulle man ligge inde med et sådant må man meget gerne tage kontakt til enten formanden eller kassereren i Modeljernbaneklubben Grenaa.
Kilde: Grenaa Bladet
sof