Djurslandsportalen.dk

Unge djurslændinge kan se frem til mindre brobygning på 10. Klasse-Center Djursland

Lovændringer på undervisnings-området, der træder i kraft pr. den 1. august, er et alvorligt slag i ansigtet på den brobygning mellem ungdomsuddannelserne, som 10. Klasse-Center Djursland ellers har haft så stor succes med gennem årene.

Skolen har ligefrem fået ros af undervisningsminister Bertel Haarder for dens målrettede brobygnings-indsats. Nu står samme minister imidlertid i spidsen for en lovændring, der forringer skolens brobygnings-tiltag markant. Det lokale folketingsmedlem Leif Lahn Jensen (S) har allieret sig med sit parti’s undervisningspolitiske ordfører, Christine Antorini, og sammen har de stillet en række kritiske spørgsmål til ministeren - samt forsøgt at åbne op for muligheden for at dispensere fra lovens bogstav. Indtil videre uden resultat, omend de to MF’ere ikke har opgivet ævred endnu. Den 27. april sendte skolens leder, Lissi Pedersen, er brev til Leif Lahn Jensen, hvor hun ridsede situationen op.
– På 10. Klasse-Center Djursland er vi nu i fuld gang med at planlægge det kommende skoleår. I alt 215 unge har p. t. meldt deres ankomst til august - herligt - MEN... Som du ved, træder L 171 og L 172 i kraft pr. 1. august, hvilket kan betyde en række ændringer i skolens praksis - og i skrivende stund desværre også en stor økonomisk belastning. Lovændringerne betyder først og fremmest, at vi på skolen skal brobygge meget mindre, hvilket pædagogisk og afklaringsmæssigt er en klar forringelse i forhold til gældende praksis. Som du ved, har vi fra skolens start i år 2000 altid haft 4 ugers obligatorisk brobygning på samme ungdomsuddannelse. Den nye lov kræver kun 2 ugers obligatorisk brobygning, men på to forskellige ungdomsuddannelser. Hvad mon kvaliteten bliver i det? Desuden tør jeg næsten ikke tænke på, hvor travlt vores UU-vejleder får med logistikken og udstedelsen af buskort...! skriver Lissi Pedersen, og hun fortsætter:
– Desuden giver den nye lov kun mulighed for yderligere 4 ugers frivillig brobygning. Men, hvis du sammenligner med den praksis, som vi nu på 3. år har med Grenaa Tekniske Skole om X-IT-linien - temalinien, hvor de unge to dage om ugen brobygger og bliver undervist på Grenaa Tekniske Skole (GTS) på værkstederne og i IT-afdeling af GTS-lærerne - så bliver den nye lov en hæmsko for denne undervisning. Det gælder også samarbejdet med Grenaa Handelsskole (GHS), hvor vi har samme praksis omkring Den Internationale Linie. Det er ganske enkelt ikke muligt at videreføre denne praksis inden for den nye lovs rammer. Hvad gør vi? Med den dokumenterede succes, som vi netop har haft med den form for brobygning, vil rigtigt mange unge »falde igennem«, hvis vi ophæver ordningen. I indeværende skoleår har ca. 65 unge nydt godt af den ekstra brobygning, og tendensen til det kommende skoleår ligner til forveksling, skriver hun.

719.000 kroner vil det koste at lave status quo

– I samarbejde med skoleforvaltningen er vi nu i fuld gang med at beregne, hvad det vil koste skolen at videreføre vores brobygningspraksis med GHS og GTS - samt at få tal på, hvad det vil koste skolen, at lærerne fra august skal undervise 2 skoleuger mere. Regningen beløber sig til ca. 440.000 kr. for de ekstra to uger til erstatning for de tidligere 4 ugers obligatorisk brobygning og 279.000 kr. for mere frivillig brobygning på GHS og GTS. Total: 719.000 kr. Netop i dag er det nøjagtigt to år siden undervisningsminister Bertel Haarder besøgte vores skole og i positive vendinger roste vore brobygnings-aktiviteter og, at vi netop tog frafaldsproblematikken og det lave uddannelsesniveau på Djursland så seriøst. Hvor vil jeg ønske, at vi kan fortsætte vores praksis til gavn for de unges afklaring og fremtid, skriver Lissi Pedersen til Leif Lahn Jensen, der igennem længere tid efterhånden har arbejdet hårdt på at gøre undervisningsministeren opmærksom på problematikken - indtil videre forgæves.

Dispensation?

– Mine spørgsmål til ministeren har blandt andet kørt på, hvor stort et problem det er på landsplan. Med den begrundelse, at jeg har villet prøve at se, om der kunne blive mulighed for en dispensation eller andet, hvis beløbet ikke er så højt. Det er vigtigt, at vi ikke sammenligner vores område med andre steder, hvor de har 10. klasser, da vores unge har mere brug for brobygning. De har måske sværere ved at bestemme sig for hvilken uddannelse de skal tage, og har derfor brug for mere vejledning. Hvis regeringen vil nå deres målsætning om, at 95% af samtlige unge skal tage en ungdomsuddannelse, så må de også bruge alle de gode værktøjer de har til rådighed, og her er brogygning et godt værktøj, siger Leif Lahn Jensen, og han fortsætter:
– Ministeren roste selv skolen, da han besøgte den for 2 år siden og sagde, at den var et godt forbillede for andre skoler. Nu er han med til at svække skolen og de unges muligheder for at løfte andre skoler rundt i landet. Når jeg siger løfte andre unges muligheder, skal vi huske på, at han ikke har tilført flere midler til området, men han har lavet et gennemsnit. Det vil sige, at han har sagt, at alle skal have 2 uger obligatorisk, og man max. må have 6 uger. Det vi også skal huske på er, at dem, som man rammer med det her forslag, er dem, som har brug for mere brobygning. Nemlig dem, der kommer fra lavtuddannede familier, som vi har flere af her i området end så mange andre steder. Igen en skævvridning, siger Leif Lahn Jensen.
At Socialdemokratiet rent faktisk er en del af forliget på undervisnings-området, ser han som lidt af en smutter.
– Når vi gik med i det her forlig, så er det nok fordi, vi ikke var så opmærksomme på problemet. Jeg ved, at Christine Antorini prøvede at få en form for dispensation med i forhandlingen, men det var umuligt, og nu prøver vi så at ændre tingene på anden vis, da vi kan se, at det vil give en social slagside, slutter Leif Lahn.

Kilde: Grenaa Bladet

sof