Tak til
 






  
05/05 2023

ASF Dansk Folkehjælp kårer årets folkehjælper

ASF-Dansk Folkehjælp Grenaa afdeling kårer i forbindelse med afdelingens informationsmøde den 29. maj den person eller den forening, der har gjort en særlig indsats til fordel for socialt udsatte eller på førstehjælpsområdet i afdelingens lokalområde.

Når afdelingsformanden den 29. maj byder velkommen vil de fremmødte ikke kun få en orientering om ASF-Dansk Folkehjælps arbejde i Danmark, ude i verden og på lokalt plan. De vil også overvære kåringen af årets »folkehjælper«. Det skal være en person eller en forening, der har udmærket sig med at gøre en særlig indsats på det sociale område eller inden for udbredelsen af kendskabet til førstehjælp.
Afdelingsformand Anni Staub udtaler:
– I forbindelse med afholdelse af den årlige kampagne »Folkehjælpsugen«, hvor afdelingen slår et slag for at informere interesserede i lokalområdet om det arbejde, som ASF-Dansk Folkehjælp udfører generelt, men også på lokalt plan, vil vi i år hædre en lokal borger eller en lokal forening, som vi skønner, har gjort en helt særlig indsats til fordel for socialt udsatte eller på førstehjælpsområdet – begge områder, som ASF-Dansk Folkehjælp prioriterer højt, og som organisationens frivillige lægger megen fritid og kræfter i, siger hun.
– Vi vil i afdelingen imidlertid gerne have endnu flere borgere i vores lokalområde til at hjælpe os med at løfte de mange opgaver, derfor holder vi den 29. maj informationsmøde om ASF-Dansk Folkehjælps arbejde, og vi håber, at mange vil lægge vejen forbi - alle interesserede er meget velkomne, slutter formanden.
Informationsmødet afholdes torsdag den 29. maj kl. 17.00 på Plejehjemmet Fuglsanggården, Trekanten 1, 8500 Grenaa.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam