Tak til
 






  
05/05 2023

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget: Gjerrild har indviet Galleri Allevi

Gjerrild-borgerne er naturligvis kede af, at byens bibliotek blev lukket i forbindelse med vedtagelsen af den nye biblioteks-struktur i Norddjurs Kommune. Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget.


Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Gjerrild-borgerne er naturligvis kede af, at de har mistet deres bibliotek, men så laver man jo bare et borger-galleri i stedet. Galleri Allevi blev åbnet søndag den 15. juni. 19 udstillere viste, hvad de går og arbejder med.
Byen har nemlig overtaget de tidligere bibliotekslokaler, og det blev markeret med åbningen og indvielsen af Galleri Allevi i søndag i sidste weekend.
– Blandt »alle vi«, der bor i Gjerrild, findes der mange kreative mennesker. De havde satte søndag den 15. juni hinanden stævne i Galleri Allevi for at markere, at byen har overtaget brugen af de tidligere bibliotekslokaler, siger Kim Jacobus Paulsen.
– 19 udstillere viste, hvad de arbejder med, og man må sige, at spændvidden er bred. Der blev vist hjemmelavede knive, smykker, skulpturer, malerier, akvareller, keramik, kakler, film, pileflet, unika tøj, kniplinger, cremer, øl, strik, filtning og postkort og meget mere. Arrangementet lover godt for stedets fremtid. Flere hundrede lagde vejen forbi, og samtidigt kom der utroligt mange forslag til, hvad vi skal bruge lokalerne til, siger Kim Jacobus Paulsen.
Ideen til Galleri Allevi udspringer af Gjerrilds årlige »Ik’ så RINGE Festival«, hvor byens amatørmusikere viser, hvor alsidigt vores lokale musikliv er. Med åbningen af »Allevi« blev en stor del af den øvrige kreativitet i Gjerrild synlig for en dag.
»Ik’ så RINGE« løber i år af stablen den 13. september på festpladsen i Gjerrild-skoven.
– Alle er velkomne, og hvis det går som det plejer i Gjerrild, vil vi igen have en dag, hvor flere hundrede får en god oplevelse, slutter Kim Jacobus Paulsen.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam