Traditionen tro inviterede FDF Grenaa til Sankt Hans-aften på Baunehøj i Grenaa. Det blev dog en forblæst omgang, da mandag den 23. juni i den grad var præget en vindstyrke et godt stykke over middel.
 Traditionen tro inviterede FDF Grenaa til Sankt Hans-aften på Baunehøj i Grenaa. Det blev dog en forblæst omgang, da mandag den 23. juni i den grad var præget en vindstyrke et godt stykke over middel.
|
Ikke desto mindre var arrangementet dog ganske velbesøgt, så vejrguderne fik ikke held til at spolere denne Sankt Hans-aften i Grenaa. Også på Grenaa Lystbådehavn blev der denne juni-aften afviklet et Sankt Hans-arrangement med bål og taler.
FDF-arrangementet begyndte dog et helt andet sted end på Baunehøj. Traditionen tro startede FDF’erne nemlig med en march-turen gennem byen, som begyndte kl. 19.00 fra Djurslands Museum, hvor man forinden havde samlet sig i gården. Herfra gik turen til fods til Baunehøj, hvor både bål, heks og taler ventede på optoget.
Bålet blev tændt ca. kl. 19.30, hvorefter aftenens båltaler indtog mikrofonen - en rolle, som han ikke er helt uvant med, omend det til dagligt foregår på »tinge« i København. FDF Grenaa havde nemlig spurgt det lokale medlem af Folketinget, Leif Lahn Jensen, om han ikke vil komme og fortælle lidt om sin Sankt Hans. Og det ville han gerne.
Udover aftenens båltale bød FDF Grenaa på underholdning og musik for fuld udblæsning. Udover march-turen stod FDF Grenaas Brass Band nemlig også for den musikalske underholdning på Baunehøj. Underholdning, musik og båltale kunne skylles ned med kaffe/te eller sodavand, ligesom flittige FDF’ere havde bagt kager i lange baner og lagt lagkager sammen til den store guldmedalje, så der var noget for enhver smag. Ca. kl. 21.00 gik marchturen igen tilbage til centrum med fakler og høj musik. På Torvet foran kirken afsluttedes aftenen med fællessang.
Kilde: Grenaa Bladet
sof