Ny rute bliver oprettet til 10. klasse centret i Auning. Køreplanerne deles ud til skolerne i slutningen af denne måned.
Køreplanlægningen for skolebuskørsel i Norddjurs Kommune i skoleåret 2008/09 er nu tilendebragt. Køreplanen offentliggøres på kommunens hjemmeside d. 11. juli, hvor den i nogle dage vil være at finde på forsiden af hjemmesiden, samt under punktet ”serviceinfo”, ”miljø og teknik”, hvorefter man skal klikke på punktet ”trafik” og underpunktet ”kollektiv trafik”.
Køreplanerne vil blive trykt i begyndelsen af uge 31, hvorefter de vil blive pakket og leveret til skolerne.
Planlægningen er som udgangspunkt sket ud fra behovet for kørsel af transportberettigede elever. Der er ikke væsentlige ændringer i køreplanen i forhold til sidste skoleår. Dog har den nye skolestruktur i Norddjurs Kommune med oprettelse af 10. klasse centre og flytning af nogle overbygninger betydet oprettelse af visse nye ruter. Blandt andet har det vist sig nødvendigt at oprette en rute til betjening af det nye 10. klasse center i Auning.
Nuværende lokale og regionale ruter er brugt i det omfang, det har været muligt under hensyn til såvel transporttid, ventetider og økonomi. Lokalruterne er i et vist omfang anvendt som ”føderuter” til de regionale ruter.
Kilde: Norddjurs Kommune
sof