Djurslandsportalen.dk

Nytliv@djurs.net - det er adressen, hvis man vil sende en mail til Bo Jacobsen i Emmelev. Og der findes næppe et menneske i hele kongeriget, der har en mere passende mailadresse. For nyt liv på Djursland, det har Bo Jacobsen i sandhed skabt. Med projekter som Kulturraketten, Liv i Forsamlingshusene og Global Music Festival har den 63-årige musiker og kulturiværksætter siden årtusindskiftet været et markant fyrtårn for kulturen på Djursland.

Af Søren Mogensen

Lørdag d. 8. marts modtog Bo Jacobsen Norddjurs Kommunes Kultur Pris 2008. Det var i øvrigt aller første gang, at denne pris blev uddelt. Bo Jacobsen har boet sammen med sin kone Christien i Emmelev i godt tyve år - på en bakkeskråning med udsigt til landsbyens gadekær. Men inden familien slog sig ned på Djursland, var der sandt at sige ikke meget gadekær over Bo Jacobsens liv. I tyve år havde han slået på trommer på stort set alle scener i Danmark. Først i den berømte avantgarde-beatgruppe Blue Sun i årene omkring 1970 - og siden i forskellige andre orkestre, bl.a Nada. I mange år tjente han til livets ophold ved at spille tressermusik i en duo - for så at vende tilbage til nogle af de »gamle kammerater«, Peter Ingemann og Tømrer Claus.

Power-blues i »Dream City«

Sammen med de to turnerede Bo Jacobsen i flere år rundt på de større danske scener og festivaler med powerblues-orkestret Dream City. - Der var knald på dengang, mindes Bo Jacobsen.
– Men på et tidspunkt fik jeg simpelthen nok af den høje musik. Jeg trængte til fred og ro - og familieliv. Det der med at være 3-4 dage væk hjemmefra ad gangen, det blev for meget til sidst. Og så slog vi os ned herude i den skønne natur på Djursland. Det har vi aldrig fortrudt, fortæller han.
I 1999 blev Bo Jacobsen, i sin egenskab af at være formand for Dansk Musiker Forbunds Djursland-afdeling, inviteret til et møde i den daværende Nørre Djurs Kommune. Kommunen havde sat 100.000 kroner af til at fejre årtusindskiftet med et stort kulturarrangement.
– De havde vist tænkt sig at bruge alle pengene på et enkelt arrangement, husker Bo Jacobsen.
– Men jeg foreslog i stedet, at vi kunne bruge pengene til 10-15 arrangementer. Rundt om i de forsamlingshuse, der lå i området. Forsamlingshusene er jo indbegrebet af Danmark - sammen med bøgeskovene, Dannebrog, andelsbevægelsen og de bølgende kornmarker. Jeg havde lagt mærke til at mange af forsamlingshusene var i forfald - ja, andre var allerede blevet nedlagt eller solgt til privat beboelse. Jeg tænkte bare: hvorfor ikke prøve at skabe lidt liv i de huse? Så lavede vi lidt musik i et af forsamlingshusene - et foredrag i et andet, og noget diasshow i et tredje. Efterhånden blev det til et koncept - som det senere Liv i forsamlingshusene bygger på den dag i dag. De andre kommuner på Djursland havde lagt mærke til, hvad der skete på kulturfronten i Nørre Djurs - og de ville også have »sådan noget«. Og pludselig gik alle de daværende otte kommuner på Djursland med på ideen - og bakkede op økonomisk.- Folk har jo behov for mødesteder i de små samfund. Selvfølgelig mødes de omkring brugser og tankstationer - men dem er der jo heller ikke så mange af længere. Og det er jo heller ikke det samme at mødes ved et kasseapparat, som det er at mødes omkring noget kultur. Kultur er jo berigende, oplysende - kultur løfter os op. Jeg synes det er vidunderligt, at man kan holde en caribisk aften i lille landsby langt ude på landet. En aften hvor folk sidder og spiser New Orleans-mad og hører underlig musik fra Trinidad. De sidder der i deres fine tøj, får en anderledes oplevelse - og bliver glade. Så kan landmændene snakke med tilflytterne om noget andet end gylle...! Og de lokale blandes op med folk fra andre dele af Djursland, der kommer kørende til. På den måde lærer man mennesker fra andre dele af Djursland at kende - og det enkelte forsamlingshus undgår at blive en lukket ø, som kun anvendes til lokale suppe-steg-og-is-fester, siger han.

Samarbejde er alfa og omega

Bo Jacobsen lægger vægt på at planlægningen af arrangementerne sker i tæt samarbejde med de lokale forsamlingshusbestyrelser.
– I starten blev de godt nok lidt stille, når jeg kom anstigende med min sorte attache-taske. Men jeg stillede den bare ved siden af stolen, uden at lukke den op - og så spurgte jeg dem, hvad de selv kunne tænke sig at arrangere i deres forsamlingshus. Øh.., blev der så sagt rundt om bordet - men snart gik snakken, og så kom der pludselig ideer på bordet. Jeg kan huske et møde i Øster Alling for et par år siden. Pludselig var der en kvinde i bestyrelsen, der sagde: - Ku' det ikke være spændende at få ham Naser Khader herud? Først tænkte jeg: Ups! han er nok dyr. Men så gik formanden på banen og tilbød at være med til at finansiere, og så blev Naser Khader hyret. Sådan nogle oplevelser er dejlige. Og jeg glæder mig hver gang jeg skal ud og snakke med de lokale forsamlingshusbestyrelser om den kommende sæson. Inden længe skal jeg til Hollandsbjerg, for tredje gang, og gud ved hvad de nu har fundet på? Alle steder vil de gerne have, at der sker noget nyt i deres forsamlingshus. De vil gerne have kvalitet - og de ved rent faktisk også godt, hvad kvalitet er. Her for nylig var forfatteren Carsten Jensen i Ørum - og folk kom jo kørende til fra hele Djursland, beretter Bo Jacobsen.

Kan det fortsætte?

»Men kan det fortsætte, det med at lave kultur på landet - i en tid hvor forskerne snakker om landsbydød?«.
– Det er rigtigt. De unge flytter. Men de flytter altså også tilbage - bl.a. fordi det jo ikke er til at betale et hus i de store byer længere. Og når de flytter ud på landet igen, så efterspørger de kvalitet. Kvalitet i omgivelserne, i luften, i vandet osv. - men også, at der er noget kvalitets-kultur! Og der synes jeg efterhånden Djursland har meget at tilbyde. Ikke blot Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, Liv i Forsamlingshusene og Kulturraketten. Der sker jo en hel masse andet på kulturfronten på Djursland; der er alle mulige kirkekoncerter - og klassisk musik på Gl. Estrup f.eks. Jeg tror i og for sig, at Djursland med tiden kan udvikle sig til en slags »Nyt Skagen« - hvis vi forstår at tiltrække de kreative unge mennesker og deres familier. Hvis vi har noget at tilbyde dem, siger den kulturelle ildsjæl.

Lidt »spilletid« bliver der tid til

Bo Jacobsen bruger i dag mere end halvdelen af sin arbejdstid på at arrangere kulturarrangementer på Djursland. Men trommerne, saxofonen og flyglet står kun få meter fra computeren, så lidt »spilletid« bliver det til ind imellem. I dag er det mest for sjov - lidt jamming med de musikalske venner, og så en enkelt koncert af og til. Men han savner ikke livet på landevejene.
– Om det handler om at lave musik, eller det handler om at organisere kultur - sålænge der er kvalitet i det jeg laver, så har jeg det rigtig godt!
»Nu har du så modtaget Norddjurs Kommunes kulturpris - som en påskønnelse af dit kulturarbejde. Hvad betyder sådan en pris for dig?«
– Den betyder meget for mig. Anerkendelse er en stor drivkraft i mit liv. Sådan har det været siden jeg var barn. Jeg kan simpelthen godt lide at være noget for andre. At gøre noget, som gør andre mennesker glade. Og når det så viser sig, at borgerne og politikerne giver udtryk for at være begejstrede for det jeg laver - jamen, så bliver jeg altså virkelig glad. Det giver mig lyst og kræfter til at fortsætte, slutter Bo Jacobsen, der såmænd også har prøvet at være med i opløbet om at blive »Årets Østjyde«. En konkurrence, der kører hvert år på TV2/Østjylland.

Kilde: Grenaa Bladet

sof