Tak til
 






  
05/05 2023

Nærheden er også festival-klar

Kultur- og verdensmusikfestivalen Port Mondo fylder meget i mediebilledet i denne uge, men byen råder skam også over en minimusikfestival for områdets udviklingshæmmede.

Torsdag den 21. august kalder institutionen Nærheden således igen til musikfestival i Grenaa.
Nærhedens afdelingsleder Dick Rønde fortæller om baggrunden for initiativet:
– Igennem de sidste 3 år har vi arrangeret en minifestival for voksne fysisk/psykisk udviklingshæmmede. Ideen opstod i 2006, da den dengang eksisterende Råmosegård Festival til stor fortrydelse for rigtig mange mennesker, måtte dreje nøglen om på grund af økonomien i det at køre en festival, siger han, og fortsætter:
– Personalet i dagbeskæftigelsen på Nærheden i Grenaa havde lovet de ca. 100 daglige brugere en dejlig dag med masser af musik og godt kammeratskab, og da det ikke kunne lade sig gøre at deltage på Råmosegård, ja - hvad var så mere nærliggende end at arrangere vores egen fest i baghaven. Som sagt så gjort! En smule overdækning, en lille scene, aftale med 3-4 brugerbands, invitationer, og masser af energi og personalehænder senere, ja - så stod første udgave af »Årets Havenissefest« klar. Succesen var allerede i hus i første omgang - så meget, at der næste år af stedets forældreforening blev doneret et beløb, der kunne betale for et hovednavn, nemlig Bo Young & Lillebror. Antallet af deltagere steg i den situation fra ca. 130 til ca. 250, fortæller Dick Rønde.
I år er det således 3. gang Nærheden holder en glad musikdag i centrets store baghave. Denne gang har stedet søgt Sølund Musikfond om økonomisk hjælp, og har fået tilsagn.
– Så alt i alt er vi torsdag d. 21. august igen klar til at byde velkommen til brugere, pårørende, naboer, inviterede institutioner og andre interesserede fra det meste af Djursland. På dagen er der lavet en fin arkade af forskellige boder. Det drejer sig både om spøg & skæmt, keramik, kage- og kaffeboder samt mulighed for at kunne købe mad. Endvidere er der opstillet telte, så alle kan sidde komfortabelt og høre dejlig musik i tidsrummet fra ca. kl. 09.30-14.30. Bo Young kommer igen og underholder, og går på scenen kl. 11.00, slutter Dick Rønde.
Bo Young er i øvrigt søn af den nok så kendte Jodle Birge.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam