Tak til
 






  
05/05 2023

»Se lyset!«, Glasmuseets fotokonkurrence

Opfindsomhed, humor og et godt blik for sjove detaljer sikrede Søren Bagger fra Brøndby månedens vinderchek fra TDC i Glasmuseets fotokonkurrence ”Se lyset!”


Søren Bagger kalder vinderfotografiet ”Glashus”. Den heldige fotograf præmieres med et gavekort på kr. 1.500, sponsoreret af TDC.

Motivet er Glasmuseets historiske Hack Kampmann-bygning fanget i et af Bert Frijns’ udendørs værker. Værket består af tre kar, stablet oven i hinanden. Den seneste måneds regn har fyldt karrene med vand, så der opstår sjove optiske effekter i værkerne – her en ”osteklokke” med den gamle toldbod i.

”Osteklokken” er i virkeligheden en smuk roseformet skulptur, som lige nu kan opleves i Glasmuseets have sammen med en række andre vandholdige glasskulpturer, skabt af den hollandske kunstner.

Fotokonkurrencen ”Se lyset!” løber frem til udstillingens slutning i november. Der udtrækkes en ny vinder hver måned.

Fakta om fotokonkurrencen:
• For at deltage i konkurrencen skal du MMS’e dit bedste billede af et af
Bert Frijns’ værker samt navn og adresse til tlf.nr. 26 82 58 79 eller e-maile det til glasmuseet(at)glasmuseet.dk

• Der udnævnes i alt seks vindere i udstillingsperioden.

• Månedens vinder modtager et gavekort på kr. 1.500 til brug i TDCs butikker.

• Gavekortet er sponsoreret af TDC.

• Månedens vinderfoto offentliggøres i Djurslandsposten samt på www.glasmuseet.dk

Kilde: Glasmuseet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam