”Der kommer nu nye tog til Grenaa-banen næste år . Det siger den socialdemokratiske borgmesterkandidat i Norddjurs Kommune Jan Petersen, der fortsætter:
Vi har ventet på dette i flere år og det forlig jeg var med til at indgå i 1998 om nærbanen Grenaa-Århus, er nu 10 år efter udfyldt”.
”Togene bliver bestilt nu og indsættes ultimo 2010 og skal besluttes gennem et aktstykke i finansudvalget. De nye tog ændrer ikke på, at vi stadig er en del af letbaneprojektet og når dette projekt er på skinner, vil de nye tog kunne anvendes på andre sidestrækninger i Danmark. Der er endnu ingen oplysninger om, hvilken togtype der er tale om, men det står klart, at DSB nu skal foretage bestilling af tog”
På mødet med Magnus Heunike drøftede vi alle dele af det store trafikforlig, der berører Norddjurs Kommune, siger Jan Petersen:
”Jeg rejse bla. spørgsmålet om opgradering af den sidste del af Grenaa-banen fra, der fornuftigvis kunne ske samtidig med at strækningen midlertidigt lukkes på grund af anlægget med overskæringen på Grenaa vej i Århus. Som jeg læser forliget er denne del ikke direkte med, men Magnus Heunike lovede at rejse dette spørgsmål i forligskredsen i forlængelse af den henvendelse om samme problem, som Djurslands-borgmestrene har sendt til folketingets trafikudvalg.”
”Vi drøftede også problemerne vedrørende det nordlige hængsel, som er væsentlig for både Randers og Norddjurs Kommune. Umiddelbart så det ud til, at dette projekt bliver forsinket, fordi vi skal igennem en ny VVM-undersøgelse. Magnus Heunike og socialdemokraterne har imidlertid rejst krav om, at vi blot opdaterer den eksisterende undersøgelse og derefter får den til beslutning i forligskredsen allerede i efteråret 2009.”
”Forundersøgelse til en ny statslig vej til Grenaa Havn nord om Grenaa er vi alle tilfredse med og vil følge op på. Jeg er glad for at kunne mærke, at et effektivt arbejde for Grenaa Havn nu virker og at der på landsplan er en reel anerkendelse af Grenaa Havns betydning som en vigtig dansk havn, hvor staten vil tage et medansvar for bla. en god infrastruktur.”, slutter Jan Petersen.
Kilde: Jan Petersen (red. sof)
sof