S.D. Kjærsgaard, der er en af Danmarks største maskinforretninger, ekspanderer og har igangsat en større elevkampagne.
”Elever er en god investering som giver direkte effekt på bundlinien” siger direktør Palle Kjærsgaard. ”På den måde kan vi sikre os kompetent arbejdskraft til fremtiden og skabe en naturlig fornyelse der har rod i virksomhedens værdier og historie”, fortsætter han.
S.D. Kjærsgaard har på det seneste oplevet en stigende aktivitet på eftermarkedet og har på trods af et fald i salget af enheder valgt at ekspandere ved at åbne nye afdelinger, øge produktudbudet og ansætte flere elever end normalt. Mange virksomheder er påpasselige i krisetider og afskærer sig for en naturlig fornyelse ved at reducere elevtilgangen. SDK har naturligvis også fokus på omkostningerne men ser i stedet elever som en investering i fremtiden. SDK har derfor igangsat en storstilet elevkampagne som kan sammenlignes med det man normal kun ser i finanshuse og i større detailkæder. ”Nye elever i alle teams vil give virksomheden en saltvandindsprøjtning og styrke virksomhedens fundament”, mener Palle Kjærsgaard som søger elever til både salgs- og reservedelsteams i Vrå, Frejlev og Hornslet. Men for SDK handler det ikke kun om at øge antallet. I kampen om de bedste unge har man derfor allieret sig med en ekstern konsulent der skal kvalificere ansættelsesprocessen. ”Vi tror på, at det styrker samarbejdet, når vi allerede fra start viser, at vi er indstillet på at investere i ikke alene at få de bedste men også dem der passer bedst ind i virksomheden”, slutter Palle Kjærsgaard.
Kilde: Jan Erik Elgaard
sof