Tak til
 






  
05/05 2023

Sommerudstilling i Galleri Pottehuset

Maleri og keramik for fuld musik bliver der at opleve, når pottemagerne Aase og Troels Kvorning og maleren Hans Clausen åbner deres fælles sommerudstilling pinselørdag.



H.C. Clausen: Fisketallerken

Traditionen tro har keramikerparret inviteret en billedkunstner til at udstille sommeren over i deres galleri, som ligger idyllisk i udkanten af Løvenholmskoven.

I år er valget faldet på maleren Hans Clausen fra Skørring ved Hornslet. Han viser maleri i vandfarve, olie og akryl. Til udstillingen i Nørager har Clausen malet en serie billeder i små formater – uden dog at gå på kompromis med med styrken i udtrykket. Deres beskedne størrelse til trods virker billederne som små fortættede og farvemættede meddelelser inspireret af mennesker, ting og den omgivende natur på Djursland.

Selvom udstillingsrummet ikke hører til de største, så venter den kunstinteresserede en stor oplevelse ved et besøg i det intime galleri, hvor gedigen keramik og udtryksfuldt maleri går hånd i hånd om en helstøbt og slagkraftig sommerudstilling.


Udstillingen varer fra pinse til midt i september og er åben hver dag fra 10 – 17.

Fernisering pinselørdag, den 30. maj kl. 14 – 17. Alle er hjerteligt velkomne!

Galleri Pottehuset
Keramikvej 6
Nørager
8581 Nimtofte
tlf. 86486365

Kilde: Hans Clausen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam