Jazz på Torvet 2009 - pinselørdag den 30. maj kl.12.00
Jazz på Torvet 2009 starter med superband ...

|
 Ja, sådan så det ud pinselørdag 2008, da tenorsaxofonisten Jesper Thilo
åbnede sæsonens ’Jazz på Torvet’.
|
 The Dixieland Gipsyband
|
Jazzfans vågner langsomt op fra vintermørket og er klar til at indtage en kølig fadøl på Torvet.
Jazz på Torvet vil i 2009 løbe fra pinselørdag d. 30. Maj til og med 29. August … og programmet er i år bedre end nogensinde!
The Dixieland Gipsyband
Heftige violinsoli, virtuost guitarspil og besjælet og charmerende skøn-sang i poetisk forening med banjo, strøget kontrabas, sprød mundharpe og sav.
Mine damer og herrer tillad os at præsentere: ”The Dixieland Gipsyband”
En ny funklende klar stjerne på jazzens nathimmel, der sætter den medrivende og fuldstændige frække og forførende musikalske oplevelse i centrum.
Ingen kan afvise denne råswingende energibombe, der skudt ud af den traditionelle jazz og eksplosive swingmusik fra 30´erne og 40´erne – rammer lige ind i alverdens hjerter og efterlader små splinter af Reinhardt, Grappelli, Armstrong, Asmussen, Mathiesen, Thielemans, Slim og Slam og får os alle til at råbe i kor: ”oooohhh yeahhh.....and ONE MORE TIME”.
Se fantastiske og morsomme videoer og læs mere på
www.thedixielandgipsyband.dk
Jazzbyen Ebeltoft
I sommeren 2006 startede traditionen med ”Jazz På Torvet”. Disse torvekoncerter er blevet modtaget i Ebeltoft som en stor succes. Lokale handlende og byens turister er mødt talrigt op for at lytte til de mange gode jazzorkestre, der optræder hver lørdag kl. 12:00. Vi har fået mange roser fra publikum, der gerne rejser fra andre dele af landet for at opleve den gode stemning af livejazz på vores bys smukke torv.
Pinsen faldt tidligt i 2008, og derfor blev det til hele 17 jazzkoncerter. Hertil anslår vi et samlet publikumsantal på ca. 5.000 gæster. Mange af disse er lokale jazzfans, turister og gæster, men udover de 5.000 publikummer, anslår vi at mindst det samme antal har stoppet op og hørt et nummer eller to og mærket stemningen af traditionen ’Jazz på Torvet’ i Ebeltoft.
Mobiljazz.dk
Også et mobilt orkester vil kickstarte sæsonen …
Det unikke og meget underholdende Mobiljazz streetparade jazzband vil spille gadejazz i hele byen. Man vil kunne mærke musikernes smittende spilleglæde og energi sprede sig blandt publikum og skabe glæde og stemning iblandt dem. Altid klædt på til festlige lejligheder er mobiljazz.dk et både nobelt og underholdende bekendtskab.
Stilen er energisk og swingende New Orleans / Dixieland jazz og de tre musikere tager publikum med på en street parade, som det bliver gjort gennem ’French Quarter’ i New Orleans. Det er street parade når det er bedst – glade og leende mennesker der danser med på alle taktslag. Solidt bakket op af rytmegruppen og messingblæserne bevæger musikken sig gennem byen eller står stille rundt omkring.
Der er masser af humor med på turen når Mobiljazz.dk er på banen. Teksterne er både på engelsk og dansk, så lyt efter om du genkender en fræk linje hist og her … jo, det er underholdning der nok skal blive husket i Ebeltoft. Orkesterets musikere er professionelle jazzmusikere og er at finde i mange forskellige jazzsammenhænge i landet. De har spillet i alt fra store orkestre som Klüvers Bigband til små jazzkonstellationer.
Besætning:
H.C. Erbs - Trompet og vokal
Casper Jensen - Banjo og vokal
Stefan Ringive - Tuba og tilråb
Læs mere på
www.mobiljazz.dk
Program
|
30. maj |
The Dixieland Gipsyband |
|
30. maj (ekstra) |
Mobiljazz.dk |
|
6. juni |
Fried Bananas |
|
13. juni |
Bigbandet Unoderne |
|
20. juni |
Tonica Saxophone Quintet |
|
27. juni |
Indra (USA/DK) |
|
4. juli |
Skylark |
|
11. juli |
Svane/Thygesen |
|
18. juli |
Crabfeathers |
|
25. juli |
Karoline Budtz Trio |
|
1. august |
Thorbjørn Riisager Kvartet |
|
8. august |
Tim Lothar |
|
15. august |
Feigh Hedetoft Group (USA/DK) |
|
22. august |
Venndt/Kwella Duo |
|
29. august |
Uffe Steen & Rasmus Steenholm |
Kilde: Kultur Syddjurs
sof