Harry Potter og Halvblodsprinsen - Danmarkspremiere i Kom-Bi fredag d. 17. juli
Nu er den her! Fredag d. 17. juli maj har Biograf- og Kulturhuset Kom-Bi i Hornslet Danmarkspremiere på den længe ventede Harry Potter og Halvblodsprinsen. For de mest utålmodige er der snigpremiere d. 17. juli kl. 00.01 (natten til fredag!).
Da Harry Potter begynder sit sjette semester på Hogwarts - skolen for heksekunster og troldmandsskab -, opdager han en gammel bog mærket "Denne bog tilhører Halvblodsprinsen"…
I “Harry Potter og Halvblodsprinsen” har Voldemort strammet sit greb om både Mugglerne og troldmandsverdenen, og Hogwarts er ikke længere et sikkert sted at opholde sig. Harry har mistanke om, at faren ligger indenfor skolens mure, men Dumbledore er mere opsat på at forberede ham på den endelige kamp, som han ved nærmer sig. Sammen forsøger de at finde den nøgle, der kan afsløre Voldemorts forsvar, og for at gøre dette rekrutterer Dumbledore sin gamle ven og kollega: levemanden Professor Horatio Schnobbevom, som menes at have vitale informationer, der kan bruges mod Voldemort.
Professor Schnobbevom skal overtage Professor Snapes timer som eliksirlærer, og Snape skal nu undervise i Forsvar mod Mørkets Kræfter. Hverken Harry eller Ron havde regnet med at skulle have undervisning i Eliksir, så de må låne skolens bøger. I bogen Harry låner, er der skrevet små kommentarer og forbedringer til de eliksir-opskrifter bogen opremser. Da Harry begynder at bruge de nedskrevne kommentarer, bliver han pludselig rigtig god til eliksirer, og straks er han professor Schnobbevoms yndlingselev. Bagest i den bog Harry har lånt, står der et navn. Halvblodsprinsen…
Samtidig er Harry også begyndt på enetimerne hos Dumbledore. Sammen skal de dykke ned i Mindekarret, som er fuld af Dumbledores minder fra fortiden. Her skal de prøve at undersøge Voldemorts fortid og finde spor til, hvordan de bedst bekæmper ham.
I mellemtiden bliver eleverne også påvirket af noget nyt: nemlig teenager-hormoner. Harry føler sig mere og mere tiltrukket af Ginny, men det gør Dean Thomas også. - Og Lavender Brown har besluttet, at Ron er fyren for hende! - Og så er der Hermione. Simrende af jalousi, men også fast besluttet på ikke at vise sine følelser... Mens romantikken blomstrer på Hogwarts, er der dog én elev, der er utilnærmelig. Han er fast besluttet på at blive bemærket, om end for en mørkere gerning. Kærlighed er i luften, men tragedien lurer også – og skolen bliver aldrig den samme igen. Inden længe hænger Mørkets Tegn over Hogwarts…
Filmens hjemmeside kan ses på
http://harrypotter.dk.warnerbros.com/site/mainsite/index.html
Filmens trailer kan ses på
http://dk.filmtrailer.com/trailer/1174
Biograf- og Kulturhuset Kombi
Nyvej 3, 8543 Hornslet
Tlf.: 23 45 84 41 el. 86 97 54 41
Mail: kombi@kombi.dk / op@kombi.dk
www.kombi.dk
Kilde: Kultur Syddjurs
sof