Tak til
 






  
05/05 2023

Laugsdag for Karle- og Pigelauget - Onsdag den 5. august mellem kl. 13 og 18 på Gl. Estrup

Onsdag den 5. august mellem kl. 13 og 18 holder Gl. Estrup Karle- og Pigelaug åbent hus på Dansk Landbrugsmuseum. Gl. Estrup Karle- og Pigelaug har gennem mange år haft deres eget arrangement – Høstdagen. Det er i dag afløst er det noget større arrangement Livet på landet i 1950’erne, hvor omkring 250 frivillige er på arbejde.


Laugets medlemmer er en vigtig del af Landbrugsmuseets formidling af tiden på bedstefars eller oldefars tid. Dels som aktører ved arrangementer dels som ”underviser” i forløbene i Historisk Værksted og endelig med alt det praktiske, der skal ordnes i løbet af året. En af de mange gode begivenheder er at hakke af roer og hyppe kartofler. Op til 20 karle og piger er i sving på disse aftener, der selvfølgelig sluttes af med kaffe og kage.

Onsdag den 5.august vil Gl. Estrup Karle-og Pigelage være fuldt optaget ved centerbygningen, hvor de arbejder på højtryk for at være klar til d. 16. august. Maskiner og redskaber skal findes frem og gøres i stand, så de kan køre i marken, tøjet skal vaskes og stryges, de sidste huskelister til indkøb af mad til det store madtema samt bespisningen af de mange frivillige skal ordnes. Ja, der er nok at gøre når der skal gøres klar til at modtage 2000 gæster, som der sædvanligvis kommer til den traditionsrigehøstdagsarrangement, der er udvidet til også at være historisk dyrskue og med fokus på vores gamle fødevareplanter og dermed også maden. Alt i 1950’ernes ånd.
Laugets medlemmer vil fortælle om de mange glade timer i sociale samvær med ligesindede hvad enten det drejer sig om at hakke roer, makke med maskiner elle hjælpe til i Historisk Værksted. En specialenhed er i årens løb kommet til – bryggerpigerne, der producerer øl på gammeldags facon i gamle trækar, så måske bliver der mulighed for at få en lille smagsprøve på det gode bryg, der er brygget til d. 16.

Der er åbent i restaurant Den Gamle Stald, hvor der serveres en speciel menu med mad fra 1950’erne og i museets butik, er der specialtilbud.

Der skal ikke herske tvivl om, at et af formålene med Landbrugsmuseets laugseftermiddage er, at få nye medlemmer til de frivillige laug. Det er primært seniorer der er medlemmer og seniorer har det med ikke at blive yngre. Det er seniorerne såvel som de yngre kræfter i laugene der er med til at sikre den viden og ekspertise, der er på de enkelte fagområder. Så derfor er disse laugsdage ikke kun for medlemmer men i allerhøjeste grad også for potentielle nye medlemmer.

For de, der melder sig ind i Karle- og Pigelauget denne eftermiddag refunderes entrebilletten til fordel for et medlemskort.

Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup
Randersvej 4
8963 Auning

Kilde: Dansk Landbrugsmuseum

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam