Tag på kunsttur ved Randers fjord og find en kunstner i gang med pensel og skitseblok
Norddjurs Kommune inviterer i samarbejde med oplevelsescentret Fjordcentret i Voer i løbet af de kommende måneder til oplevelser i naturen under titlen ’Kultur i Naturen.’
Første arrangement finder sted søndag 23. august ved Fjordcentret.
To steder i nærheden af Fjordcentret har vi ”gemt” nogle kunstnere. Gæsterne kan finde kunstnerne på flere måder og derefter se, hvordan de arbejder med skitser/akvareller eller lignende ude i naturen. Vi har på forhånd lagt deres position ind på en gps. Gæster kan låne en gps eller få kodet koordinaterne ind på egen gps.
Kunstnerne er på deres poster fra kl. 11 og 3-4 timer frem.
I forbindelse med arrangementet serveres kaffe og kage i kaffestuen, pris: kr. 25,-.
Arrangementet foregår i samarbejde mellem Norddjurs Kommune, Sønderhald Kunstforening og Fjordcentret.
’Kultur i Naturen’ - arrangementerne er en del af den nyetablerede Kulturring Østjylland, hvor seks kommuner har indgået en fælles 4-årig kulturaftale med Kulturministeriet.
De seks kommuner i samarbejdet er ud over Norddjurs, Favrskov, Odder, Samsø, Skanderborg og Syddjurs.
Mødested: Receptionen på Fjordcentret
Dato: søndag den 23. august 2009
Tid: 11 – 15, Fjordcentret har åbent fra 10 til 17 mod almindelig entre.
Kilde: Norddjurs Kommune
sof