Tak til
 






  
05/05 2023

Bjerregaard (V): Krav om fremrykning af Kattegatanalyse

Venstres borgmesterkandidat Gert Bjerregaard vil lægge massivt pres på regeringen og Venstres folketingsgruppe for at fremrykke analysen af en fast Kattegatforbindelse.

På dagens Kattegatkonference i København fremlægges ”Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse: Danmark som én metropol.” Redegørelsen slår fast, at en fast Kattegatforbindelse vil have markante samfundsøkonomiske og klimamæssige fordele. Det får Venstres borgmesterkandidat Gert Bjerregaard til at kræve, at den omfattende analyse af projektet står færdig allerede i 2011 – to år før planlagt.
”Vi har brug for en snarlig afklaring af fremtiden for en fast Kattegatforbindelse, og derfor vil jeg benytte enhver given lejlighed til at lægge pres på regeringen og Venstres folketingsgruppe, således at vi får fremrykket den tilbundsgående analyse af en fast Kattegatforbindelse til 2011. Der er både samfundsøkonomiske og miljømæssige tab, hvis vi venter”, udtaler borgmesterkandidat Gert Bjerregaard (V). Redegørelsen peger bl.a. på betydelige dynamiske effekter på omkring 10-20 mia. kr. ud over effekterne af sparet rejsetid og en positiv klimaeffekt, der er beregnet til knap en halv mio. tons pr. år i CO2 reduktion.
”Med redegørelsen i hånden er der alle grunde til at vi får sat fart på processen. At den tilbundsgående analyse af trafikstrømme og samfundsmæssige gevinster først står færdig i 2013 er simpelthen ikke ambitiøst nok. De samfundsmæssige gevinster vi har i udsigt tillader ikke at vi afventer, men derimod at vi får sat turbo på processen”, tilføjer borgmesterkandidat Gert Bjerregaard (V).

Fakta: Positive effekter af en fast Kattegatforbindelse:
- Højhastighedsforbindelsen, der betyder en times rejsetid mellem Århus og København, vil være en betydelig samfundsøkonomisk gevinst.

- Betydelige dynamiske effekter på 10-20 mia. kr. ud over effekterne af sparet rejsetid.

- Ålborgområdet og de større Midt- og Østjyske byer vil få markant større nærhed til hovedstaden, hvilket vil give nye muligheder for bosætning og erhvervsudvikling og lettere adgang til hovedstaden.

- Markante positive miljø- og klimamæssige effekter. Klimaeffekten er beregnet til knap en halv mio. tons pr. år i Co2 reduktion.
- Øge togtrafikkens markedsandele

Kilde: Merete Arentoft (Kommunikationsmedarbejder for Venstre i Århus Kommune)

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam