Socialdemokraterne vil beholde ældrerådet.
”Uanset om regering og folketing vedtager, at det skal være frit for kommunerne at have et ældreråd, vil socialdemokraterne fastholde et ældreråd i Norddjurs Kommune.”
Det siger den socialdemokratiske borgmesterkandidat Jan Petersen og fortsætter:
”Ældrerådet skal fastholdes i Norddjurs Kommune, uanset beslutninger på Christiansborg, fordi vi får meget kvalificeret høringssvar og det sikrer gode forbindelser mellem de ældre og kommunalbestyrelsen. Dialogmøder og høringer er nødvendige og vigtige på ældreområdet, så de politiske beslutninger der skal træffes, sker på et så oplyst og kvalificeret grundlag som muligt.”
Socialdemokraterne har nu udarbejdet et mere detaljeret program for, hvad partiet vil på ældreområdet. Dette er vedlagt denne pressemeddelelse. I programmet peger socialdemokraterne bla. også på at der kan være behov for flere ældreboliger og Jan Petersen siger:
”Vi ønsker nu at der snarest planlægges ældreboligbyggeri i de dele af kommunen, hvor behovet ikke er dækket i fremtiden som f.eks. i Trustrup. Yderligere byggeri til ældre eventuelt ske i samarbejde med boligforeningerne, som det allerede er sket en række andre steder i kommunen.
”Vi ønsker også flere og større almennyttige boliger, der opfylder behovet for lejeboliger i bynære omgivelser til seniorer. Mange vælger at sælge huset og endda flytte til en anden by, når senior og pensionisttilsværelsen skal tilrettelægges. Dette bør samtidig være en central del af en mere aktiv indsats for øget bosætning i Norddjurs Kommune” siger Jan Petersen.
Kilde: Jan Petersen
sof