”Sådan skriver man en bog” er et nyt hæfte, der skal lære almindelige danskere at skrive bøger om deres liv og interesser. Hæftet er på kun 16 sider, og er bevidst holdt kort og let overskueligt, for at flest mulige skal kunne få udbytte af det.
Det er skrevet på et almindeligt dansk, som alle kan forstå, og det er også en del af dets budskab, at bøger skal skrives sådan.
Hæftet er skrevet af historikeren Jan Baltzersen, der ejer skribentfirmaet JB Historie, der står bag udgivelsen af hæftet ”Sådan skriver man en bog”. Firmaet hjælper privatpersoner, foreninger og private virksomheder med at skrive og udgive bøger om deres liv og virke.
Hæftet beskriver bl.a., hvordan man kommer i gang med at skrive ved først at lave en disposition, dvs. en oversigt i stikord over det indhold, man vil have i sin bog. Derefter skriver man tekstens ”skelet”, som er bogens fortælling i store træk, hvorefter man fylder detaljer på, dvs. sætter ”kød” på skelettet. Så har man faktisk allerede skrevet sin bog. Man skal herefter kun rette fejl og finpudse teksten i korrekturfasen, så det ender med at være en rigtig bogtekst, som kan udgives. Hæftet ”Sådan skriver man en bog” beskriver også, hvordan man kan udgive sin bog som privat bogudgivelse, men i professionel kvalitet med rigtigt ISBN-nummer og stregkode. ”Dermed bliver private bogudgivelser ligeså gode som dem, der kommer fra de store forlag, og de kan sælges i boghandlen, som alle andre bøger,” siger hæftets forfatter Jan Baltzersen.
”Alt for få danskere skriver om deres liv og interesser, og det er et demokratisk problem for litteraturen, som jo er vores fælles kulturarv og hukommelse. Om 500 år skal fremtidens mennesker jo nødigt se tilbage på vores tid og tro, at samfundet kun bestod af ”Vild med dans”-deltagere og politikere, for der er trods alt flest af os helt almindelige mennesker,” siger historikeren Jan Baltzersen fra skribentfirmaet JB Historie: ”Mange almindelige danskere går rundt med en drøm om at skrive deres erindringer, en fantastisk kogebog, bogen om møbelpolstring, en bog om brevduer eller én om oversete kunstnere, men de ved ikke, hvordan de får begyndt,” siger han. ”I JB Historie hører vi igen og igen, at det er dét med at få begyndt, der er svært. Det håber jeg, at vi nu kan afhjælpe med hæftet ”Sådan skriver man en bog”,” siger Jan Baltzersen.
”Alt for ofte bilder mennesker sig også ind, at de ikke kan skrive, fordi de kun har gået 7 år i skole, eller måske sagde deres lærer i den stråtækte på landet, at de var dumme, og det har de så inderst inde troet på hele livet. Det er en tragedie! Alle der vil, kan skrive en bog,” siger Jan Baltzersen. ”Det håber jeg også, er blevet klart med hæftet ”Sådan skriver man en bog”, for når det kan forklares på 16 sider, hvordan man gør alt fra at få idéen og til at få bogen udgivet, så er det ikke er sværere end at alle kan være med.” siger han. ”Og skulle man endelig køre træt i det, kan man jo altid henvende sig til JB Historie og få hjælp. Vi kan også interviewe dem, der ikke kan skrive selv pga. ordblindhed eller andet handicap, så alle kan få udgivet en bog,” siger historikeren Jan Baltzersen fra JB Historie.
Jan Baltzersen laver også skrivekurser i samarbejde med oplysningsforbund rundt om i landet, bl.a. FO-Århus, FOF Djursland, FOF Odense, LOF Thy-Mors og LOF Langå. Her lærer almindelige mennesker at skrive om deres liv og interesser. Hæftet ”Sådan skriver man en bog” bruges som grundbog i undervisningen.
”Sådan skriver man en bog” er på 16 sider og koster 29 kr. Det kan købes i boghandlen, via www.privatbogen.dk eller ved henvendelse til JB Historie, Postboks 31, 8520 Lystrup. Tlf. 24 78 12 70 – jbhistorie@gmail.com – www.jbhistorie.dk
Man kan se mere om hæftet på JB Histories hjemmeside www.jbhistorie.dk
JB Historie er beliggende i Lystrup ved Århus, men arbejder over hele landet.
Kilde: Jan Baltzersen
sof