Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Max Manus på Store Bjørn torsdag den 11. til søndag 14. marts

Max Manus - det norske svar på Flammen og Citronen. Den unge kjekke gutt Max Manus, der var frivillig i Finlandskrigen, bliver Norges mest vovede sabotør under 2. verdenskrig.


Ikke én, men to gange vrister han sig ud af nazisternes klør, inden han griber til våben og bomber de tyske skibe til bunds i Oslofjorden. Men den lokale Gestapo-chef holder øje med vovehalsen Max og hans bande.

Filmen bygger på dele af den dansk-norske frihedskæmper, Max Manus (1914-96) liv.
Han flygtede flere gange fra tyskerne, blev trænet som soldat i de frie norske styrker i England og senere en høj effektiv sabotør i Norge under 2. Verdenskrig 1940-45.

Max frygter intet
Vi møder første gang Max Manus (AKSEL HENNIE) under Vinterkrigen i Finland (1939-40), hvor han som frivillig kæmper skulder ved skulder med finnerne mod russerne.

Max, som havde en dansk mor, fik en turbulent barndom. Forlod skolen som 14 årig, rejste til Cuba for at besøge sin onkel, fortsatte som blomstersælger i Chile og gik derefter til fods over Andesbjergene, og nåede tilbage til Norge inden tyskernes indmarch i Oslo den 9. april 1940.

Da Norge kapitulerer i juni, etableres der hurtigt en række modstandsgrupper. Max markerer sig hurtigt som leder i en gruppe og udgiver den første illegale avis

Den unge Max undervurderer dog tyskerne og især den tyske Gestapochef, Siegfried Fehmer, der var en både charmerende og begavet mand og derfor farlig at have som fjende. Max blev hurtigt den modstandsmand, som Fehmer allerhelst ville fange.

På et tidspunkt bliver Max lokaliseret i sin lejlighed, men hopper desperat ud af vinduet fra 2. sal. Han overlever mirakuløst og bliver - hårdt kvæstet - indlagt på Ullevål sygehus.
Men også derfra lykkes det ham at flygte, på trods af sin tilstand.

Det lykkes Max at slutte sig til de frie norske styrker i Skotland, og møder dér sin gamle ven, Gregers Gram. Sammen tager de tilbage til Norge og gennemfører i løbet af krigen en række dristige sabotageaktioner.

Undervejs møder Max i Stockholm den smukke Tikken Lindebrække, som bliver en vigtig støtte for Max Manus; ikke mindst som krigen spidser til og flere af hans venner bliver taget af tyskerne, torteret og henrettet.

Nr. 1 på Gestapos liste
Som sine danske ’kolleger’ kæmper Max Manus en intens og voldsom risikabel kamp mod nazisterne. Han jages konstant hensynsløst af Gestapo, men ved en utrolig kombination af held og dristighed undslipper han gang pÃ¥ gang sin skæbne.

Filmen vises:
torsdag 11. marts kl. 20.00
fredag 12. marts kl. 20.00
lørdag 13. marts kl. 20.00
søndag 14. marts kl. 20.00

118 minutter.
Tilladt for børn over 15 år

Filmens hjemmeside: http://www.maxmanusfilmen.no
Beskrivelse af filmen: http://no.wikipedia.org/wiki/Max_Manus_(film)

Ebeltofts eneste offentlige biograf, Store Bjørn, holder til på
Den Europæiske Filmhøjskole
Carl Th. Dreyers Vej 1
Ebeltoft
www.storebjorn.dk
Billetbestilling: Billetter kan reserveres alle hverdage indtil fredag kl. 12 via email: biografen@efc.dk
Billetsalget starter 30 min. før filmen starter.

Kilde: Store Bjørn

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam