I sidste uge begyndte billetsalget til elleve arrangementer med musik, fortælling, oplæsning, skuespil, dans og historieformidling på østjyske herregårde. På flere af herregårdene er der allerede udsolgt; men der er stadig mulighed for at sikre sig billet til nogle af de enestående arrangementer.
 Rodsteenseje
|
 Stenald Gods
|
Casanova på Stenalt og Don Juan på Rodsteenseje... Weekenden den 20.-21. marts står i forførelsens tegn, når to østjyske herregårde åbner dørene for publikum ved de to første bud på Herregårdskultur i Østjylland.
PÃ¥ Stenalt Gods pÃ¥ det nordlige Djursland vil skuespilleren Niels Anders Thorn – kendt fra film som Nattevagten og Blinkende Lygter og tv-serier som Juletestamentet og Strisser pÃ¥ Samsø – læse uddrag af Casanovas erindringer, og DJURS BAROKs Annette Friisholm (blokfløjte) vil sammen med de to svenske barokmusikere Per Buhre (kontratenor, violin) og Andreas Edlund (cembalo) spille italiensk renæssance- og barokmusik. Indledningsvis giver godsejeren, Dorte Mette Jensen, en introduktion til Stenalt.  Baggrunden for det italienske og forførende emnevalg er, at Stenalt Gods er bygget i italiensk villastil, efter sigende fordi ejeren under en italiensrejse blev forelsket i en italiensk skønhed.
Dagen efter kan man på Rodsteenseje lidt uden for Odder høre den unge skuespiller Jakob Madsen Kvols læse uddrag af Blichers fortælling Fjorten Dage i Jylland. Her optræder en skurkagtig baron, som er modelleret over kammerjunker Christian Magnus von Voss, der ejede Rodsteenseje i årene 1817-1835. Han introduceres til tonerne af Mozarts Don Giovanni og afslører sig også hurtigt som en sand don juan. De tre musikere optræder igen, denne gang med et program, der er delvist inspireret af Blichers tekst. Ved søndagens arrangement er det selvfølgelig godsejeren på Rodsteenseje, Kirsten Eriknauer, der står for introduktionen.
Bag Herregårdskultur i Østjylland står Kulturring Østjylland. Arrangementerne støttes desuden af Region Midtjylland. DJURS BAROKS Morten Skovmand og kulturformidler Katrine West fra Destination Djursland står for selve planlægningen og gennemførelsen af arrangementsrækken, i samarbejde med Kulturring Østjyllands lokale repræsentanter. For Odder Kommune er det galleriejer Jon Bahl, der er engageret i tilrettelæggelsen.
PÃ¥
www.herregaardskultur.dk kan man læse mere om arrangementerne. Billetsalg foregår fra Grenaa Turistbureau, telefon 87 58 12 00, eller via info@herregaardskultur.dk.
Kilde: Katrine West
sof