Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

”Mere fortælling, mindre Fontex” - Højskoledag med Flemming Kloster Poulsen

Velkommen til den sidste højskole dag i denne sæson - torsdag den 18. marts kl. 10.30-14.00 i Ebeltoft Sognegård


De historier du hører er ligeså vigtige som de gener du har fået.

Flemming Kloster præsenterer her sit foredrag:
”Med baggrund i min bog: ”Kunsten at fortælle” prøver jeg at sige noget om fortællingens muligheder i dagens samfund, især i kirken og skolen.

Jeg giver en række eksempler på mundtlig fortælling og trækker tråde fra Aristoteles til nutidige fortællinger i aktuel litteratur.
Ikke mindst i en tid præget af fageksperter og mediekultur er fortællingen med til at skabe personlig dybde og fleksibilitet, den skærper evnen til at se flertydighed og forandringsmuligheder. Og i England har lægerne sat et forsøg i gang med at ordinere litterære fortællinger og læsegrupper i stedet for medicin (som fx Fontex), fordi man har opdaget at ofte kan ord og fortællinger have en helbredende virkning. Derfor er de historier du hører ligeså vigtige som de gener du har fået, som forfatteren Jan Kjærstad siger."

Flemming Kloster Poulsen, som driver ”Fortællecafé” med stor succes i Randers, er en inspirerende og vedkommende fortæller, nærmest med speciale i at genfortælle gode romaner og historier.

Flemming Kloster Poulsen er cand. teol., sognepræst ved Sct. Mortens Kirke i Randers og i øvrigt forfatter til bogen: Kunsten at fortælle, 2008.

Højskoledage i Ebeltoft Sognegård
Højskoledage henvender sig til alle, som interesserer sig for kultur, historie, litteratur, kirke, kristendom – og en god fortælling.
Her kan man møde spændende foredragsholdere, som har noget på hjerte, til berigelse og fordybelse.
Som fast ledsager har vi naturligvis Højskolesangbogen.
Kirkehøjskolens deltagere mødes i Sognegården, på torsdage fra kl. 10.30 til kl. 14.00
Der indledes med en kop kaffe. Derpå første foredrag eller fortælling.
Mellem kl. 12 og 12.45 holder vi frokostpause, inden vi tager fat på eftermiddagens program
For deltagelse - inklusiv frokost – koster det 60 kr. pr. gang + drikkevarer.

Man melder sig til hvert møde senest to dage før: Enten på Kirkekontoret på telefon 8634 1674 eller hos sognepræst Morten Bay Mortensen, telefon 8634 1117 / E-mail: mbm@km.dk

Ebeltoft Sognegård
Kirkegade 13
Ebeltoft

Kilde: Ebeltoft og Dråby sogne

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam