Informationsmøde om Stenvad Mosebrugscenter - mandag den 12. april kl. 19.00 - 21.00
Mandag 12. april inviterer Norddjurs Kommune nuværende og kommende brugere, lokale borgere og foreninger til møde om fremtidsmuligheder på Stenvad Mosebrugscenter.
Mosebrugscentret bliver fra 1. september 2010 en del af foreningen Djursland for fuld Damp. Det betyder, at den nuværende drift af stedet bliver omorganiseret. Mosebrugscentret har siden 2008 været en afdeling under Djurslands Museum.
Omlægningen sker dels for at sætte fokus på Mosebrugscentrets muligheder som turismeattraktion i sammenhæng med Djursland for fuld Damps aktiviteter med skinnecykler og veterantog, og dels på grund af behov for at nedbringe udgifterne ved drift af stedet.
Herudover vil Mosebrugscentret også i fremtiden kunne benyttes til fritids- og kulturaktiviteter, og ved informationsmødet bliver der taget hul på en drøftelse af, hvordan sådanne aktiviteter kan organiseres og drives af lokale kræfter.
Mødet foregÃ¥r pÃ¥ Stenvad Mosebrugscenter mandag 12. april kl. 19 – 21. Deltagere vil her kunne møde medarbejdere og politikere fra Norddjurs Kommune samt medlemmer af bestyrelsen og medarbejdere fra Djursland for fuld Damp.
Tilmelding til mødet er ikke nødvendig.
Stenvadcentret
Stendyssevej 14
8586 Ørum - Djurs
www.stenvadmosebrugscenter.dk
Kilde: Norddjurs Kommune
sof