Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Blixen - Løvendahls Galej - Musik og fortællinger på Katholm Gods (Norddjurs) lørdag den 10.april kl. 15.00

Godsejer Marie Therese Collet giver en introduktion til Katholm Inger Marie Madsen fortæller Karen Blixens Heloïse. Løvendahls Galej spiller renæssance- og barokmusik



Program
Godsejer Marie Therese Collet giver en introduktion til Katholm Inger Marie Madsen fortæller Karen Blixens Heloïse fra Vintereventyr Barokensemblet Løvendahls Galej spiller musik af Georg Friedrich Händel, John Dowland, Henry Purcell med flere.

1800-tallets herregårdsmiljø var en stor inspirationskilde for Karen Blixens forfatterskab, hvor herregårdene repræsenterer en efterstræbelsesværdig fortid med nu svundne idealer. Heloïse fra Vintereventyr udspiller sig under den fransk-tyske krig 1870-1871, altså i den periode, hvor Katholm var i Dinesen-slægtens eje. Fortællingen foregår dog hovedsagelig i en tysk grænseby.

Inger Marie Madsen har arbejdet som historiefortæller i mange år og optræder blandt andet i Svalegangens fortællecafeer. Hun formidler originalteksten ordret, uden manuskript, for at give fortællingen ekstra liv og nærvær.

Løvendahls Galej hed den fregat, som søhelten Tordenskjold var kommandør for; men navnet dækker også over en barokkvartet. Kvartetten består af Stine Elbæk Rysgaard, sopran, Kirsten Lund Jensen, blokfløjte, Inga Bay, cembalo, og Per Weile Bak, lut og teorbe. Musikken er fra den periode, da Katholm var nybygget.

Billetpris 200 kr.

Katholm Gods
Katholm 1
8500 Grenaa
www.katholm-gods.dk



Renæssancegården Katholm
Renæssancegården Katholms østlige og nordlige fløj er opført i henholdsvis 1588 og 1591 af Thomas Fasti, som også havde tænkt sig en vestfløj magen til den østlige. På grund af pengemangel blev den ikke til noget. Efter Tomas Fastis død holdt enken, Christence Bryske, et helt lille hof ved hjælp af holstenske lån. Hun opførte - i protest mod at myndighederne spændte ben for hendes byggeplaner på Katholm - i Århus et anseligt stenhus, som fik navnet Trods-Katholm. Katholms lave vestfløj byggedes af Albret Skeel i 1622.
I 1700-tallet udsmykkedes gavlsalen i østfløjen med vægpaneler og bemalede væglærreder med klassiske motiver. I korridoren, der fører ind til salen, kan man stadig se en del af det oprindelige, rigt udskårne træværk fra renæssancen og en af de oprindelige dørlåse, der bærer årstallet 1596. Karen Blixens farfar købte Katholm i 1839, og Karen Blixens far, forfatteren Wilhelm Dinesen, var født på Katholm. Farbroren Wentzel Laurentzius Dinesen overtog stedet i 1876, og Karen Blixen tilbragte mange af sin barndoms og ungdoms ferier der.

Kilde: Kulturraket

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam