|
Den sidste lørdag i hver måned sender Radio Djursland om eftermiddagen specialprogrammer. Fra 16 til 17 er det månedsquizzen, og fra 17 til 18 er det programmet Det Musikalske Vindue. Månedsquizzen. En lille time i selskab med finurlige quizspørgsmål og festlige lyttere, der dyster mod hinanden. |
|
|
Lytterne dyster i emnerne sport, musik eller almen viden, og det er den lytter, der svarer rigtigt på flest spørgsmål, der er vinderen af en af Anne Lise Sørensens gode gevinster. Gevinster fra pladeselskaber, forretninger, attraktioner med mere. Og det er gode gevinster, du har mulighed for at vinde - altså forudsat, at du er fuldgyldigt medlem af Radio Djurslands Støtteforening. Skal her indskyde, at der er mulighed for at tegne et såkaldt begrænset medlemskab af støtteforeningen, men det giver kun ret til at vinde i RadioBingo (www.radiobingo.dk). Så vil du være helt sikker, bør du nok overveje et "rigtigt" medlemskab af radioen. En god idé i det hele taget, fordi den gevinst, du vinder, er meget ofte mere værd end det beløb, du har betalt for at være medlem af støtteforeningen. Så meld dig ind - og deltag sidste lørdag i hver måned i månedsquizzen - quizzen med de gode gevinster.
Efter månedsquizzen går Fritz Jensen i studiet med en gæst. Fritz har i tidens løb haft besøg af mange gæster, der her har en enestående chance for at komme i studiet og fortælle om sig selv og sit liv - udfra devisen, at vi alle har en god historie at fortælle. Gæsten fortæller om sig selv og spiller noget af den musik, der betyder noget for ham/hende. Det har været en skønsom blanding af både kendte og ukendte mennesker, men altid gode og vedkommende portrætter. Så har du lyst til at komme i studiet og snakke med Fritz, kan du evt. sende ham en mail på Fritz@radiodjursland.dk - eller ringe på 70 205 905. Gæsten sidste lørdag i april er en af Grenaas frisører, nemlig Bettina Grønbjerg. Så lyt til månedsquizzen, Det Musikalske Vindue - foruden både Danskpoppen, LørdagsFesten - og ja forresten, der er jo også noget med et RadioBingo allerede klokken 15 - ikke at glemme. Vi høres ved allerede nu på lørdag!!! |