Udkants-danmark, der i medierne fremstilles et sted uden nyttige ressourcer, er i virkeligheden en potentiel turistmagnet. Danmarks udkantsområder består i høj grad af smukke grønne landskaber med bølgende kornmarker, hyggelige landsbyer og gamle købstæder med smukke bykerner. Dermed kan udkants-danmark blive fremtidens danske turistmagnet, hvis der gøres en indsats for det.
Men det kræver at man sikrer bevaringen af de mange typisk huse i typisk dansk byggestil der findes i landsbyerne, på husmandsstederne og de mindre gårde i stedet for at rage dem ned, som tilsyneladende er kommunernes ønske i dag.
Danmarks højest profilerede eksportprodukter er ikke mindst Lurpak smør, Danish bacon samt grønne produkter som økologi og vedvarende energi. Det stærke internationale brand, der er skabt med disse produkter, kan med fordel udvides til også at dække turisters oplevelser af det danske landskab, landsbysamfundene m.v., for det var jo der at produkterne oprindelig blev skabt og udviklet bl.a. gennem andelsbevægelsen som også er noget meget dansk. Sporene fra den i form af gamle brugsforeninger og andelsmejerier findes stadig i landskabet.
Det bølgende grønne danske landskab med kornmarker og i nutiden en blanding af små romantiske økologiske brug og store effektive konventionelle landbrug kombineret med mange små romantiske landsbyer, kan gøres til en meget stærk turistmagnet for udenlandske turister, der gerne vil opleve historien bag de verdenskendte danske produkter. Denne form for storytelling og oplevelsesøkonomi vil kunne gøres til et vigtigt indtægtsgrundlag for Danmarks yderområder, og i modsætning til mange andre former for produktion kan disse af gode grunde ikke flyttes til udlandet.
Når turister kommer til udkantsområderne lægger de penge i de lokale butikkers kasser, så de kan overleve i den hårde konkurrence på dagligvareområdet. Det gør det samtidig lettere for borgerne i de små landsbysamfund at blive boende. Samtidig vil turismen kunne give arbejdspladser til bl.a. overnatningssteder, kiosker samt kroer og andre madsteder i udkantsområderne. Disse steder er i dag ofte hårdt pressede af afvandringen fra landet. Det vil igen give grobund for håndværks- og servicevirksomheder til at servicere dem.
Men for at turisme kan blive en vigtig finansieringskilde for udkants-danmark og landområder i hele landet, kræver det at der bliver gjort en indsats både på lokalt og nationalt niveau. Det er vigtigt, at man i stedet for at rage de gamle og meget karakteriske danske huse og landbrugsbygninger ned, vælger at bevare dem. Hvert land har sin helt egen arkitektur ikke mindst på landet, så traditionelle danske bygninger finder man ikke mage til noget andet sted i verden. Deres byggestil er unik dansk. Hvis man tillader nedrivning af gamle bygninger, og erstatter dem med moderne byggeri, ødelægger man muligheden for oplevelsesøkonomisk udnyttelse af landområderne. Ingen turister vil komme for at se moderne betonbygninger, men gerne for at se bygningerne fra det Danmark, der har skabt Lurpak og Danish bacon. De er alle en del af historien bag de danske eksportsucceser som alle i verden kender, og jagten på oplevelser vil blive stadig mere vigtig for fremtidens turister. På hjemmesiden www.genanvendgaarden.dk har Realdania Fonden givet en række forslag til, hvordan man kan genanvende de gamle gårdbygninger. Det er et godt initiativ som bør udbredes til landsbyernes karakteristiske huse.
Nogle landsbysamfund har også gjort tiltag til at få flere turister. Det gælder eksempelvis landsbyerne Ulbjerg og Lynnerup i Viborg Kommune. Borgerne i Ulbjerg har gennem frivilligt og ulønnet arbejde lavet en turistfolder over områdets seværdigheder, og de har lavet guide-bøger til områdets to kirker i Ulbjerg og Lynnerup. Det vil stille Ulbjerg stærkt i kampen om fremtidens turister. Andre landsbysamfund kan gøre det samme, eller skrive landsbyens historie, som en måde at profilere den på overfor turister.
Man kan uden problemer både bruge de gamle bygninger til at skabe stemning for turister og samtidig genanvende de samme bygninger til andre formål, uden at ændre deres udseende. Mange virksomheder vil i dag gerne have en karakteristisk bygning som base. Det er en del af deres branding. Selv mindre og små virksomheder kan drage nytte heraf. Det gælder eksempelvis små IT-virksomheder, mindre reklamebureauer samt etiske virksomheder, hvor bygningens gamle anvendelse passer til den moderne virksomheds værdier. Det kunne eksempelvis være bygninger fra andelsbevægelsen, som eksempelvis gamle brugsforeninger. Men en sådan udvikling vil naturligvis kræve, at der indføres højhastigheds-internetforbindelser i landområder, da den slags virksomheder er helt afhængige heraf. Det gælder også min egen virksomhed, JB Historie, der hjælper privatpersoner, virksomheder, landsbysamfund mfl. med at skrive og udgive bøger om deres liv og virke samt med rådgivning om storytelling og oplevelsesøkonomi.
Denne type virksomheder forurener og støjer ikke, som det er tilfældet med eksempelvis traditionel industri, der vil ødelægge muligheden for at tiltrække turister. Samtidig vil de små moderne virksomheder bringe højtuddannede og ressourcestærke borgere ud i landområderne i udkants-Danmark, hvor de er hårdt tiltrængte. Det vil sætte gang i foreningslivet i landområderne, hvilket vil kunne tiltrække yderligere tilflytning af ressourcestærke borgere. Dermed øges muligheden for at man kan bevare lokale skoler, butikker, biblioteker osv. og have gode liv i de smukke omgivelser i udkants-Danmark.
I England har man allerede regler, der sikrer, at man ikke kan opstille moderne betonbygninger i byer med et stærkt element af traditionel arkitektur. Når man bygger nyt skal man gøre det i den oprindelige byggestil. Det gælder eksempelvis provinsbyen Cheltenham, som er rig på 1700-talsbygninger, og den lille by Winchcombe, tilsvarende rig på gamle bygninger fra 1600-tallet og frem. Begge byer findes i Gloucestershire i det sydvestlige England. Noget tilsvarende må man gøre i Danmark, hvis udkants-områder og landområder skal kunne udnytte sine muligheder for at tiltrække turister og ressourcestærke borgere i fremtiden. Den chance må man ikke forpasses.
Kilde: Jan Baltzersen, historiker, cand. mag.
sof
05/05 2023