Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Partier skrev politisk danmarkshistorie

I de seneste år er der nærmest gået mode for politikere i at bryde ud af deres parti og danne et nyt. Søndag d. 9. maj gik CenterPartiet og Civilt Forum imod denne strøm, da der på et offentligt møde i Århus-forstaden Åbyhøj blev meddelt, at Civilt Forum, der op til kommunalvalget sidste år talte omkring 700 støttemedlemmer, hovedsageligt flygtninge og indvandrere, tilslutter sig CenterPartiet.

- Civilt Forum og CenterPartiet har haft stort set samme politiske holdninger. Med vægt på lige muligheder for alle, uanset bopæl, hvor mange år ens slægt har boet i Danmark, eller hvilken religion, køn, seksualitet, hudfarve eller navn man har. Samtidig vægter begge partier, at politiske beslutninger skal træffes så tæt som muligt på de borgere, som berøres, og at lokalpolitik skal tilrettelægges ud fra et lokalt perspektiv, og ikke styres fra centralt hold. Derfor foreslog vi Civilt Forum et samarbejde, fortæller landsformanden for CenterPartiet, Per Schultz-Knudsen.

- Efter at have studeret CenterPartiets politiske grundlag og haft et par møder, hvor vi straks var på bølgelængde, så var alle betænkeligheder ved en tilslutning til CenterPartiet borte. Hvorfor dog arbejde hver for sig, når vi kan forene kræfterne om at gennemføre de reformer af det danske samfund, som vi er enige om, er nødvendige?, fortæller Ibrahim Gøkhan, tidligere byrådsmedlem og spidskandidat for Civilt Forum ved kommunalvalget i Århus i oktober.

Civilt Forum fik Valgnævnets godkendelse som parti så sent som 28. januar i år, men var allerede godt i gang med indsamling af vælgererklæringer, så partiet kunne stille op til næste folketingsvalg, da henvendelsen kom fra CenterPartiet.

- De første 3-4.000 vælgererklæringer var indsamlet, da jeg bad vore støtter om at tage en pause, efter at vi begyndte at overveje tilslutningen til CenterPartiet, fortæller Ibrahim Gøkhan, der tror, at CenterPartiet hurtigt kan få samlet de nødvendige 20.000 underskrifter, når indsamlingen af vælgererklæringer genoptages.

Eneste ændring hos CenterPartiet som følge af tilslutningen fra Civilt Forum er, at partiets hovedbestyrelse på landsmødet Grundlovsdag foreslår navnet ændret til "CenterPartiet - Civilt forum".

- Det er faktisk med til at understrege partiets politik, idet civilsamfundet jo har en central rolle i CenterPartiets vision for samfundet, konstaterer Per Schultz-Knudsen.

Det offentlige møde markerede samtidig starten på en medlemskampagne, som CenterPartiet vil gennemføre sommeren over.

Kilde: Tonny Nielsen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam