Fjordens og kystens dag søndag den 16. maj 2010 - Oplevelser med og ved vand
Guidede vandreture ved vand og i enge, en tur i high speed motorbåd, en tur i havkajak, børnevenlig vandretur ved Mellerup, fisken efter hornfisk og sild fra Kanaløen, morgenbrød i fjorden og ikke mindst gratis overfart med Udbyhøj Færgen.
Der er oplevelser for hele familien, når Fjordens og kystens dag afholdes søndag den 16. maj 2010.
Målet er at sætte fokus på lokalområderne ved og omkring Randers Fjord og Djurslands nordkyst.
Det er en god idé at læse programmet grundigt og planlægge, hvilke aktiviteter der skal opleves, for at få så meget som muligt ud af dagen.
Udbyhøj Færgen sejler gratis på Fjordens og kystens dag. Mellerup-Voer færgen sejler ikke på grund af renovering af færgeleje og brohoved.
Fjordens og kystens dag er støttet økonomisk af Norddjurs og Randers Kommuner.
Det koordinerende arbejde er udført af: Fjordcentret, Naturcenter Norddjurs, Kultur & Fritid, Randers Kommune, Kultur & Udvikling, Norddjurs Kommune samt VisitRanders.
Programmet kan også findes på hjemmesiden www.fjordensogkystensdag.dk
Kilde: Norddjurs Kommune
sof