Landbrugsmessen Gl. Estrup markerer 200 års jubilæum 29. & 30. maj
Landbrugsmessen bliver en jubilæumsmesse som markerer 200-året for Danmarks første dyrskue, som fandt sted i Randers i 1810.
Jubilæumsmesse med Historisk dyrskue
Landbrugsmessen sætter i år fokus på udviklingen fra det første dyrskue for 200 år siden og frem til i dag. Der bliver opbygget en særskilt jubilæumsudstilling med bl.a. et historisk dyrskue med gamle husdyrracer og om mekanisering, fødevarer, forarbejdning og landbokøkkenet gennem 200 år. Herudover udgives en jubilæumsbog om dyrskuernes historiske udvikling og betydning for landbrugets faglige og avlsmæssige landvindinger, og selvfølgelig også om dyrskuetraditioner og dyrskuerne som folkefest og betydning af landbokulturen gennem 200 år.
Historisk dyrskue
Det historiske dyrskue opbygges som et selvstændigt dyrskue i Landbrugsmessen, hvor gæsterne, når de går ind af indgangsportalen, skal fornemme, at de besøger et selvstændigt dyrskue med et historisk præg omkring aktiviteter og effekter. Der bliver bl.a. dyrskue med mønstring og bedømmelse af de gamle husdyrracer, udstilling af maskiner og redskaber, gymnastikopvisning som var en del af den fast ingrediens på dyrskuerne tidligere, og et "kvindetelt" med udstilling fra det historiske køkken, hvor selv blomsterne er de velkendte Pelargonier som alle husker fra sin bedstemors vindueskarm.
Ã…bningstale
Landbrugsmessens officielle åbningstale holdes i år af den navnkundige H.O.A. Kjeldsen, Lerkenfeldt, som er velkendt af rigtig mange fra sin tid som aktiv i landbrugets organisationsarbejde, som formand for De Danske Landboforeninger og præsident for Landbrugsrådet gennem mange år. Med H.O.A. Kjeldsen som åbningstaler i jubilæumsåret trækkes der en meget fin linje og nuance til det historiske, idet den periode hvor Kjeldsen var aktiv i landbrugets organisationsarbejde huskes af mange aktive landmænd som historisk, selv om det er mindre end 20 år siden.
Fødevaretema med historisk vinkel
Landbrugsmessens traditionelle fødevaretema i det store tematelt skifter i år karakter.
I anledning af 200 års jubilæet opbygger de forskellige laug under Dansk Landbrugsmuseum, Slagterlaug, Mejerilaug, Bilaug og Historisk Landbokøkken, arbejdende stande, hvor der kernes smør og laves ost, og hvor gæsterne kan få opskrifter og smagsprøver på gamle middagsretter, ost og pølse med surbrød, honning m.v.
Børnedyrskue for alle - store som små - på Landbrugsmessen Gl. Estrup
Børn er glade for at klappe, kæle og lege med dyr, og rigtig mange børn og unge har deres eget hobby- eller kæledyr, som de også gerne vil vise frem for andre. Derfor holder Landbrugsmessen fast i det traditionelle børnedyrskue, som i år afholdes søndag den 30. maj.
Børnedyrskuet afholdes som en del af Landbrugsmessen, og uanset om man kommer fra land eller by, er man velkommen til at udstille sit hobby- eller kæledyr. Alle udstillede dyr præmieres, og børnedyrskuet holder ud over sin egen mønstring, også sin helt egen udsmykning og pyntning af de udstillede dyr.
Det er Århus Amts 4H der står for at arrangere det meget spændende børnedyrskue på Landbrugsmessen Gl. Estrup.
Dyrene, som deltager i børnedyrskuet, skal være sunde og raske og være fri for lus, skab og ringorm. Alle dyr skal tilses af dyrlægen, inden de må komme ind på pladsen. For heste, æsler, hunde, katte, kaniner, marsvin, hamstre, andre smådyr og fugle, kræves ikke særlige sundhedsattester. Tilmelding til børnedyrskuet er senest 17. maj 2010 og kan ske via hjemmesiden www. landbrugsmesen.dk eller til Christina Bentzen, tlf. 87 28 24 90.
Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup
Randersvej 4
8963 Auning
www.gl-estrup.dk
Kilde: Landbrugsmuseet
sof