Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Laugs- og Venneforeningsaften på Landbrugsmuseet - onsdag den 2. juni kl. 19-21

Efter et års pause, venter Landbrugsmuseet tilbage med det velbesøgte Laugs- og Venneforeningsaften den første onsdag i juni. Arrangementet begynder kl. 19 og slutter kl. 21.00


(Foto: Landbrugsmuseet)
Laugenes og Venneforeningens aften, er den aften, hvor alle de mange frivillige hjælpere på Landbrugsmuseet viser og fortæller om deres mange gøremål hen over året.

Kom og oplev en dejlig aften, ganske gratis, i selskab med engagerede frivillige. Der vil være rig mulighed for at se hvilke gøremål der er på Museet og få en god snak. Har du selv lyst til at blive en del af det sociale og faglige netværk så benyt dig af chancen, for at gøre noget ved det.

Der smedes på essen i Den Gamle Smedje og rundvisning i Bigården, der er smagsprøver på hjemmebrygget øl og nybagt brød ved Bryggerpigerne og selvfølgelig er der også smagsprøver på hjemmelavede pølser og ost fra slagterne og mejeristerne. Og en lille filmforevisning bliver det også til her blandt museets madfolk.
Torvelauget viser deres boder frem, hvor man kan gøre en god handel og Karle- Pigelauget har i dagens anledning valgt at vise, hvad de ogsÃ¥ kan – nemlig at sy. Landbrugsmuseets dragter til Skoletjenesten sys af pigerne og karlene viser hvordan de syr halmkurve.
Venneforeningen holder klar med en Jumbe ved landbrugsbotanisk Have og der køres guidede ture ud til engene i Nørrekær, hvor museets Jyske Kvæg går og græsser.
Der er åbent i Slægtsgårdarkivet og Dyrlægelauget viser rundt i deres egne udstillingslokaler.
Museets egne medarbejdere er selvfølgelig til stede og der vil være to rundvisninger i løbet af aftenen. En der gÃ¥r ud i haven, hvor der fortælles om Landbrugsmuseets Plantebevaringsprojekt og en der gÃ¥r over til den nye permanente udstilling ”Kød pÃ¥ bordet”.
Den Gamle Stald er flyttet ned på selve museet denne aften og der kan købes kaffe og kager eller forfriskninger, hvis det er det man har behov for.

Museumsbutikken holder åbent og ikke mindst er det denne aften, at billetsalget begynder til Venneforeningens årlige udflugt.

Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup
Randersvej 4
8963 Auning
www.gl-estrup.dk

Kilde: Landbrugsmuseet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam