Når den superliberale tænketank CEPOS laver en rapport, er det altid vigtigt at huske på, at deres rapporter tit og ofte er lavet for at bakke op om borgerlig politik. Hér på Netavisen synes vi, det er vigtigt at bringe en sådan undersøgelse for at skabe debat. I dag handler det om folkeskoleområdet:
"De fleste af de kommuner, der har et stort pengeforbrug på folkeskole-området, får ikke bedre resultater af dén grund". Det er én af konklusionerne i en ny analyse fra tænketanken CEPOS.
I analysen afdækkes det, hvad borgerne får for pengene, hvis de bor i en kommune med høje folkeskoleudgifter. Det enkle svar er: "Ikke noget ud over det sædvanlige".
"Alt i alt tegner der sig et billede af, at nogle kommuner bruger væsentligt flere penge end andre på folkeskolen, og at nogle af de kommuner, som bruger mange penge på området, har gode grunde til det. Men analysen viser, at det er undtagelsen snarere end reglen", siger forskningschef i CEPOS Henrik Christoffersen.
I 2008 varierede kommunernes udgifter pr. elev mellem 45.000 og 82.000 kroner. Dét kan forklares ved en række forhold. Analysen viser imidlertid, at selv når der tages højde for disse forhold, så er der stadig en forskel på omkring 30.000 kroner i udgift pr. elev mellem dyreste og billigste kommune.
Undersøgelsen rummer også en eftersøgning af, hvad der kendetegner de kommuner, som udviser særlig stor ineffektivitet i deres skolevæsen. Det viser sig, at hverken politiske forskelle, forskelle i indkomstniveau eller forskelle i borgernes alderssammensætning og uddannelsesniveau kan forklare forskellene i grad af ineffektivitet.
"Derimod findes meget systematisk, at borgerne i de kommuner, der drives særligt ineffektivt i henseende til skoleområdet, også gennemgående betaler en særlig høj skat til kommunen", siger forskningschef i CEPOS Henrik Christoffersen.
Klik hér og læs hele rapporten.
Indsendt til Netavisen af kommunikationschef Angela Brink fra CEPOS d. 15. juni
Kilde: Den liberale tænketank CEPOS.
/Bjarke.
05/05 2023
