Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Stor opbakning til ny uddannelse i Hornslet

Den nye handelsskoleuddannelse, som starter i Hornslet efter sommerferien, får opbakning både fra politisk side, fagforeningerne og jobcenteret. 12 elever har allerede meldt deres ankomst.


>>>>>>>>>>>Til september ser et nyt uddannelsestilbud dagens lys i Hornslet, nÃ¥r "Viden Djurs – Grenaa Handelsskole" slÃ¥r dørene op for Handelsskolens Grunduddannelse (HG) for voksne, der fÃ¥r til huse hos VUC Hornslet. Det nye uddannelsestilbud er et skridt pÃ¥ vejen mod at højne uddannelsesniveauet pÃ¥ Djursland. Det mener i hvert fald bÃ¥de de syddjurske politikere, fagforeningerne og Syddjurs Kommunes jobcenter.

"På Djursland er der i forvejen mange, som ikke har en ungdomsuddannelse, og finanskrisen har været meget hård ved de ufaglærte jobs. Derfor har vi en stor udfordring med at få folk opkvalificeret, så de er klar til at springe på vognen, når det forhåbentlig igen går den rigtige vej i 2011", siger beskæftigelseschef Hanne Beyer.

Formanden for Syddjurs Kommunes arbejdsmarkedsudvalg, Gunnar Sørensen (V), er begejstret for den nye uddannelse, som falder godt i tråd med Djurslands Udviklingsråds målsætning. "Uddannelsesniveauet på Djursland er et af de laveste i landet, og man kan sige, at hvis folket ikke vil komme til uddannelserne, så må uddannelserne komme til folket. Jeg tror, det vil have en positiv effekt, at tilgængeligheden til uddannelse bliver større. Det betyder, at man vil kunne ramme nogen, der hidtil havde fravalgt uddannelse på grund af tidsmæssige eller transportmæssige udfordringer", siger Gunnar Sørensen.

Også de lokale fagforeninger tager godt i mod det nye uddannelsestilbud. Hos 3F Djursland mener formand Lydia Callesen, at placeringen i Hornslet er optimal: "Djursland har behov for flere uddannelsestilbud ikke mindst for voksne, og mange har nemmere ved at komme til Hornslet end til Grenaa eller Århus. Desuden tror jeg, det er rigtig godt, at man placerer den nye uddannelse sammen med VUC, som folk kender i forvejen", siger hun.

Siden HG for voksne blev lanceret i Hornslet for tre uger siden har 12 kommende elever allerede meldt sig til, og det glæder studievejleder Bent Sejr: "Det viser, at vi har set rigtigt. De kommende elever, der har meldt sig til, kommer fra Ebeltoft, Kolind, Ryomgård og Hadsten, så spredningen viser, at placeringen i Hornslet har en betydning", siger han.

HG for voksne består af et år på skole og to år i voksenlære i en virksomhed, men da uddannelsen er udviklet til mennesker med en bred vifte af erhvervserfaringer, bliver uddannelsesforløbet tilpasset til den enkelte elev. Dermed kan man få nedsat uddannelsestid for fag og arbejdserfaring, og der er forskellige muligheder for finansiering i form af dagpenge, revalidering, SU og voksenlærlingløn afhængigt af den enkeltes situation.

HG for voksne er et tilbud til dem, som ønsker at skifte karrierespor, eller ufaglærte, der ikke har en ungdomsuddannelse, og der undervises i dansk, engelsk, tysk, samfundsfag, informationsteknologi, erhvervsøkonomi og salg&service. De sidstnævnte fag tilbydes også i et særligt halvårligt grundforløb til personer med en studenter- eller HF eksamen, som går på hold med vokseneleverne og får samme jobmuligheder, når de er færdige allerede fra januar 2011.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Bent Sejr, studievejleder
Viden Djurs
tlf. 24 48 56 29
eller
Eva Bæk Pedersen, uddannelsesleder
Viden Djurs
tlf. 87 58 04 33

Kilde: Rikke Halberg Mandsholm.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam