Honningdag 2010 på Landbrugsmuseet søndag den 27. juni kl. 10-16
27. juni holder Gl. Estrup Biavlerlaug sin årlige honningdag, hvor alle gæster på museet kan se hvordan der slynges honning, og hvordan lauget laver bolsjer, læbepomade og andre ting.
Laugets formål er at holde dette gamle erhverv ved lige, så man kan se hvordan det foregår.
Lauget er også interesseret i at udbrede kendskabet til bierne, som er vigtige for det danske samfund.
De vigtige bier
Bien er det tredievigtigste husdyr på verdensplan, kun overgået af koen og grisen.
Denne plads indtages ikke på grund af den honning som biavleren kan udslynge af vokstavlerne, men på grund af bestøvningsværdien.
Erhvervet, som nu hovedsageligt videreføres på hobbybasis, får ingen tilskud til driften, udover nogle få midler til at udvikle metoder til at bekæmpe en snylter på bien der hedder varroamiden.
I Danmark er der udviklet biavlstekniske løsninger til bekæmpelsen, så der ikke behøves brug af pesticider.
Vi har derfor et produkt i honningen, som er af samme kvalitet, som da bierne i stenalderen producerede honning.
Bierne og naturen
Den danske fauna er også afhængig af biernes bestøvning, og man regner med at værdien af et enkelt stades bestøvning løber op i ca. 5000 kr.
Økonomer studser altid over at biavleren ikke modtager penge for denne ydelse, men stiller den gratis til rådighed for samfundet.
Hvis vi ikke bevarer antallet af bifamilier i Danmarks vil der blive problemer med bestøvningen af mange afgrøder, f.eks. raps der giver 10 % mere udbytte ved bibestøvning, og samtidig mere olieholdige frø. Den modner også 5-7 dage tidligere ved optimal bibestøvning.
I frugtavlen og villahaverne er merudbyttet op til 20 % mere. Et jordbær er afhængig af bestøvning på alle blomsteranlæggene, og vil blive skævt, hvis ikke de bliver bestøvet. Et jordbær skal have besøg af en bi 16-20 gange for at udvikles optimalt.
I naturen vil grøftekantens vilde blomster forsvinde, hvis ikke bestøvningsmulighederne er til stede.
En bi kan nå ca. 7 bestøvningsture på en dag. Den skal besøge 200 mælkebøttekurve for at fylde honningmaven. Den kan så transportere 40 mg nektar hjem til stadet, hvoraf halvdelen kan omdannes til honning.
Der skal således 25 000 flyvninger til at producere et glas honning på 450 gram.
Den danske honning
Vil du ikke selv være biavler, er der al mulig grund til at du støtter de danske biavlere ved at købe deres honning. Prisen er højere end på udenlandsk, men du får også en prima kvalitet.
De lokale biavlere opvarmer ikke honningen, men rører den hver dag, mens den er kold, og tapper den på glas på det optimale tidspunkt.
Man får derved en god smag, og en honning som er fremstillet på naturens præmisser.
Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup
Randersvej 4
8963 Auning
www.gl-estrup.dk
Kilde: Dansk Landbrugsmuseum
sof
05/05 2023
