Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Spændende rockkoncert med lokale rødder

I en grusgrav i landsbyen Koed ved Kolind kan du på lørdag d. 26. juni opleve et overflødighedshorn af musik. De fleste af de optrædende er af lokal herkomst, men har én ting til fælles: de spiller alle musik af meget høj kvalitet.
Tag til Midsommer Rock på Overdrevet!



Ole Thestrup vender tilbage til rødderne i Koed.
Midt på eftermiddagen lægges der ud med en lokal, der er kendt og elsket over det ganske land for sine roller både i film og på teater. Ole Thestrup er født ganske få gårde fra stedet, hvor koncerten finder sted, så man kan roligt sige, han vender tilbage til rødderne. Allerede sidst i tresserne kunne man opleve ham som folkesanger og revyskuespiller i Grenå. Men Ole Thestrup valgte tidligt teatervejen. I rollen som Jeppe på Bjerget fik han overvældende anmeldelser, og lige nu er han højaktuel som medvirkende i teaterkoncerten med Bob Dylan-sange på Århus Teater.
I dagens løb kan man også stifte bekendtskab med 2 helt unge lokale sangerinder, der uden tvivl har en stor fremtid foran sig: Majbrit Thrane og Sidsel Lomholt. Den fremadstormende århusianske folk-rockgruppe The Taillights har også rødder på Djursland. Man kan høre et par talentfulde unge bands fra Mols + meget mere. Det er også værd at bemærke, at den nyligt afdøde fantastiske sangerinde Etta Camerons søn, Steve Cameron, spiller egne numre med sit band B` Sharp.
Arrangørerne har også sørget for, at det ikke kun er en voksenkoncert. Der bliver hoppeborg og meget andet godt for børnene. Og for de voksne er der både vådt og tørt til ganen.


Klik hér og se plakat.



Klik hér og se kort program.


Klik hér og læs hele programmet.

Se mere på
www.musikdrevet.dk

Kilde: Skrevet af Rex.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam