Den første rent digitale eksamen i Danmark på videregående niveau afvikles tirsdag den 29. juni for 70 studerende ved bioanalytikeruddannelsen på VIA University College i Århus. Eksamen foregår ved en computer, hvor de studerende svarer på 20 spørgsmål, hvorefter de øjeblikket efter får en karakter for deres præstation.
Dette er i sig selv ikke noget der sker hver dag. Men endnu mere opsigtsvækkende er det, at studerende kan tage deres eksamen hjemmefra på deres egen computer i deres egen stue via internettet.
Den digitale eksamen er blevet en realitet i kraft af et samarbejde mellem VIA UC og eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring som en del af undervisningsministeriets it-satsnings ”Bedre it til de videregÃ¥ende uddannelser”.
De studerende på bioanalytikeruddannelsen benytter i forvejen i høj grad it i deres uddannelse. Flere af de i alt 14 moduler af uddannelsen udbydes som fjernundervisning, hvor de studerende arbejder med interaktive materialer i virtuelle miljøer. Denne studieform føres nu skridtet videre, når studiehverdagen med it også integreres i eksamens-situationen.
Selve eksamenen foregår tirsdag den 29. maj, hvor de studerende hjemmefra via et login kan tilgå systemet via internettet fra klokken 10 om formiddagen. Herefter har de præcis 30 minutter til at svare på et opgavesæt med 20 spørgsmål indenfor emnerne cellebiologi, histologi, anatomi og fysiologi. Der er fire forskellige varianter af opgavesættet, så selvom nogle studerende har valgt at sidde i samme rum, er sandsynligheden lille for at de får det samme sæt. Den digitale eksamen følges op med en mundtlig del.
Der er tale om en helt ny holdning til risikoen for snyd ved digitale prøver, og hvordan dette kan håndteres. Selvom der ikke er tid til at snyde, hvis man skal nå at besvare spørgsmålene, kan enkelte studerende måske alligevel fristes til det. Men dels inddrages prøvens emner i den efterfølgende mundtlige prøve, hvor lærer og censor kan stille uddybende spørgsmål og dels vil en studerende, der har snydt få problemer med at klare det efterfølgende semester, hvis de reelt ikke har forstået emnerne.
Professor i universitetspædagogik ved CBS Hanne Leth Andersen udtaler til avisen 24 timer i dag: ”Vi er nødt til at have tillid til de studerende, hvis vi vil have de skal være ansvarlige og selvstændige. Skrivning af speciale og projekter foregÃ¥r ogsÃ¥ hjemmefra. SÃ¥ længe der det bliver fulgt op af for eksempel en mundtlig eksamen og set i en større sammenhæng, sÃ¥ synes jeg, at det er en rigtig god idé.”
Prøven ligger i samme it-system som folkeskolens digitale afgangsprøve, hvor eleven også får sin karakter straks efter at prøven er overstået. De studerendes besvarelser gemmes af systemet, så underviserne kan printe besvarelserne og inddrage dem i den efterfølgende mundtlige eksamen.
Se mere på:
www.evidencenter.dk
Fakta:
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring blev etableret i januar 2007 bl.a. med støtte fra Undervisningsministeriet og samler e-læringsmiljøer fra VIA University College, Erhvervsakademi Århus samt Århus Købmandsskole. Videncenteret har fokus på pædagogisk innovation med e-læring og løser en lang række opgaver for bl.a. undervisningsministeriet.
Kilde: Centerchef Michael Lund-Larsen
/Bjarke.