Fredag den 18. juni modtog fire elever på Grenaa Tekniske Skole legater for deres indsats for sig selv og kammeraterne.
 Kenny Rene Petersen får legat (Foto:Haakon R. Petersen)
|
 Mads Toma og Yaxya Mohamed Salad med Lars Ørgaard Rasmussen, formand for Metal i Grenaa (Foto: Haakon R. Petersen)
|
Det første legat fik Kenny Rene Petersen for sin ekstraordinære indsats og hårde slid for at gennemføre grundforløbet til smed samt for at være en god kammerat for sin klasse.
Legatet blev givet af Grenaa Håndværkerforenings Legatudvalg.
Den anden legatmodtager er Christian Thomsen for at være en god kammerat og ven for sine klassekammerater på grundforløbet til elektrikeruddannelsen.
Legatet blev overrakt af lærer Käthe Fogh og skænket af Dansk Metal og LO.
Et hold på 11 elever bestod svendeprøven samme dag. Der var også legater til nogle af dem.
Mads Toma og Yaxya Mohamed Salad fik hver et legat for godt kammeratskab. De var indstillet af eleverne på resten af holdet.
Legatet blev uddelt af Lars Ørgaard Rasmussen, formand for Metal i Grenaa.
Skolen indstillede Anders Noer Christiansen til legatet for at udvise faglig dygtighed og bidrage til holdets sammenhold. Han fik i øvrigt karakteren 12 sammen med de to andre elever, han var i gruppe med. De hedder Stefan Jasper Mortensen og Nicklas Bang Christensen.
Legatet blev uddelt af Henrik Møller for Grenaa Håndværkerforenings Legatudvalg.
Kilde: Haakon R. Petersen
sof