Tilbuddet om at tage en handelsskoleuddannelse og samtidig blive guide tiltaler unge i hele Østjylland. Viden Djurs bliver bestormet af ansøgere til uddannelsen, og målsætningen om 20 elever er allerede nået 3 uger efter lancering af uddannelsen.
FÃ¥ en handelsskoleuddannelse og bliv guide pÃ¥ 13 uger med fuld SU og efterfølgende jobgaranti under sydens sol. SÃ¥dan lød tilbuddet til unge i Østjylland, da Viden Djurs for tre uger siden lancerede et nyt uddannelsestilbud, og det falder tilsyneladende i de unges smag. I hvert fald hvis man skal dømme efter antallet af tilmeldinger – mÃ¥let om 20 elever til den første klasse er nemlig allerede nÃ¥et: 21 elever har meldt deres ankomst, nÃ¥r uddannelsen lægger fra land til september.
- Der har været overvældende interesse for uddannelsen. Der er ikke gået en dag, uden at vi har fået tilmeldinger, og de kommer fra hele Djursland, Randers og Århus. Det virker som om, vi har ramt en uddannelsesmodel, der virkelig tiltaler de unge. Man kan nærmest sige, at vi er blevet bestormet, siger uddannelseschef Eva Bæk Pedersen.
Uddannelsen, Guide+HG,  er målrettet dem, der i netop disse dage får deres studenterhuer fra det almene gymnasium, og som gerne vil ud at rejse rejse efter sommerferien.  Uddannelsen varer 13 uger, og i den periode tager de unge en række af de fag, der indgår i den merkantile erhversuddannelse HG, og er fire uger på guideskole i Lloret de Mar i Spanien.
I denne uge holdt Viden Djurs informationsaften for de 21 tilmeldte.
- Der var en en rigtig god og forventningsfuld stemning, og mange af de kommende elever sad med deres nyerhvervede studenterhuer på. Det er unge, som gerne vil ud i verden og arbejde i rejsebranchen. Og en stor del af dem er også begejstrede for muligheden for at få en erhvervsrettet uddannelse oven i deres studentereksamen. På den måde kan de udvide deres muligheder for uddannelse og karriere betragteligt, fortæller Eva Bæk Pedersen.
Efter uddannelsen er man garanteret et job som guide i udlandet via samarbejdspartneren Service & Co, eller man kan vælge at finde en læreplads inden for handel, kontor og service eller tage en videregående uddannelse.
- På Handelsskolen i Grenaa kan vi mærke at mange af vore egne elever nu også efterspøger muligheden for guideuddannelsen, og vi har derfor besluttet at vi fremover vil give dette tilbud til alle elever, både på hg og hhx, siger Eva Bæk Pedersen.
Guide+HG åbner dørene for første hold mandag 6. september. Service & Co holder pladser på guideskolen i Spanien til i alt 33 elever, så der er altså fortsat 12 ledige pladser, der skal besættes i løbet af de næste par uger.
Kilde: Viden Djurs
sof