Norddjurs Kommunes Kulturpulje 2010 er nu uddelt, og de første aktiviteter er i gang. I løbet af 2010 vil i alt 18 projekter finde sted forskellige steder i kommunen.
De støttede projekter er meget forskellige og tæller blandt andet:
• Kulturnat 2010, som efter debut i Grenaa i 2009 nu forsøges udbredt til hele kommunen.
• Barda kommer til Bønnerup – et rollespil for 8 – 12Ã¥rige i det norddjurske landskab
• Projekt Den levende fortælling pÃ¥ Auning Bibliotek
• Projekt Glasbjergene, et værk i samarbejde mellem Norddjurs Kulturskole, Grenaa Kunst- og Musikforening og Grenaas børne- og pigekor.
• Anholt i ord og toner, 2 koncerter kombineret med litteratur om Anholt.
- Det er meget overvældende at læse de mange projektbeskrivelser, fortæller Lars Møller, formand for kultur- og udviklingsudvalget.
- De er udtryk for stor kreativitet og et engagement, som er med til at gøre Norddjurs til et sjovt og spændende sted at bo. Samtidig er de udtryk for stor opfindsomhed. Vi har jo ikke millioner til rådighed, men med begrænsede midler lykkes det initiativtagerne at skabe store oplevelser af stor kvalitet.
I Kulturpuljen er der hvert år i marts 200.000 kr. til uddeling. I år har de samlede ansøgninger beløbet sig til ca. 800.000 kr.
- Vi har ikke kunnet imødekomme alle ansøgninger, og nogle er også faldet lidt uden for formålet med puljen. Men vi håber, at de kulturelle ildsjæle vil fortsætte deres gode arbejde, også selvom de i år har fået et afslag, lyder opfordringen fra Lars Møller.
Et af de støttede projekter er netop blevet afviklet på Stenvad Mosebrugscenter; nemlig ideworkshoppen Når rødderne mødes. Cirka 30 personer med baggrund i kulturlivet brugte en lørdag på at drøfte samarbejde, projektmetode og ideer. Dagen sluttede med fælles spisning, kreative indslag og koncert. Dagen viste, at der er god energi og virkelyst i græsrodslaget i Norddjurs Kommune.
Kilde: Norddjurs Kommune
sof