Forbedrede områdekøreplaner for Randers, Norddjurs og Syddjurs 2010/2011 er på gaden.
Nu er det igen muligt at få en gratis trykt områdekøreplan med busserne i Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner.
I den nye udgave er der en række forbedringer:
• Indholdsfortegnelsen er blevet mere detaljeret, og en ny farveinddeling er med til at gøre opslag enkle og overskuelige.
• Sidst i omrÃ¥deplanen er der et rute- og zonekort.
• Et særligt afsnit for bybuskørsel i Randers - juleaften 2010.
• Køreplanerne for lokalruter i Ebeltoft og omegn er mere læsevenlige.
Ud over de informations-mæssige forbedringer i den trykte køreplan, er det ogsÃ¥ værd at fremhæve, at der i dagtimerne - pÃ¥ hverdage – stort set er kvartersdrift pÃ¥ strækningen Rønde - Ã…rhus og omvendt.
De nye køreplaner for 2010/2011 trådte i kraft 27. juni og fås hos salgs- og informationssteder, f.eks. på Randers Busterminal, hos Kvickly i Grenaa, Borgerservice i Ebeltoft, Hornslet Nærkiosk og hos Rønde Turistbureau.
Næstformand: Vi skal bruge ressourcerne bedre
"Vi har en ny køreplan nu, som fortsætter den nuværende busdækning af Djursland frem til midsommer 2011. Foruden information på Midttrafiks hjemmeside får vi i år en ny samlet, trykt plan for Djursland og Randers med de nødvendige data, og vi kan købe klippekort i hver en blå bus på Djursland", siger Mads Nikolajsen, udvalgsformand i Norddjurs Kommune og næstformand i Midttrafik. Han ser frem mod det kommende år: "Det bliver et overgangsår, som vi skal bruge til at omstille den kollektive trafik, så den kan bruges af flere. Vi oplever sparekrav i region og kommuner, men vi har faktisk også muligheder for ægte effektiviseringer. Med det mener jeg, at vi skal bruge ressourcerne bedre og informere mere om mulighederne med kollektiv trafik. Der skal også være bedre kombination af ruter samt mere samspil mellem bus og tog. Den slags effektiviseringer vil dække transportbehovene bedre for mange og give flere rejsende".
Kunder tog godt imod områdekøreplaner
I juni 2009 indførte Midttrafik områdekøreplaner, hvor alle køreplaner i et område er samlet i én bog. Årsagen var efterspørgsel på produktet fra kunderne og hensyn til miljø og omkostninger.
Områdekøreplanerne blev overordnet taget godt imod. Nogle undrede sig dog over, at de skal bære rundt på en tyk bog i stedet for en lille folder med en enkelt køreplan. Men bogen er netop lavet for buskunder, som ønsker et samlet overblik over ruterne og muligheden for at være fleksibel på rejsen. De enkelte linjekøreplaner kan man stadig få. De skal blot printes fra
Køreplaner på Midttrafiks hjemmeside.
Yderligere oplysninger
• Mads Nikolajsen, udvalgsformand i Norddjurs Kommune og næstformand i Midttrafik, tlf. 61 28 63 27, e-mail: mn@grenaa-gym.dk
• Peter Lundtofte, Køreplanlægning, Randers, tlf. 87 40 82 07, e-mail: plu@midttrafik.dk & Niels R. Gylling, Køreplanlægning, Norddjurs/Syddjurs, tlf. 87 40 82 63, e-mail: ng@midttrafik.dk
•
Områdekøreplan Randers/Norddjurs/Syddjurs.
Kilde: Indsendt til Netavisen d. 29. juni af René Wiborg fra Midttrafik.
/Bjarke.