I juli og august ialt 7 uger afholder filmhøjskolen sommerkurser med et hav af spændende film, kendte film og mediefolk med indlæg og debat. Der vil være mulighed for at deltage i et eller flere dagsarrangementer.
Se også temaerne på hjemmesiden under
'Sommerkurser'.
Biografen Store Bjørn og Sommerfilmkurserne 2010
Biografen Store Bjørn er lukket på grund af sommerkurserne. Biografen åbner for éndags billetter den 2. august til og med den 5. august og igen den 9. august til og med den 12. august.
I den første uge afvikles kurset 'I dokumentarfilmens verden' og i den næste uge ' Kvinder der elsker film*.
Uge 31: I DOKUMENTARENS VERDEN. kursuslederne Eva Mulvad og Mikala Krogh, begge prisvindende dokumentarister har sammensat en yderst interessant uge, hvor man ser dokumentarfilm og oplever nogle af instruktørerne fortælle om deres film og oplevelser.
Uge 32: Kvinder der elsker film: Kursusleder Katrina Schlin er daglig leder af Empire Bio, mangeårig formand for 'Women in Film & TV' samt redaktør på debatbogen 'Nu er det nok, så er det sagt'. Hun vil med sikker kønspolitisk hånd lede kurset og præsentere spændende kvinder fra filmens verden.
En dagsbillet koster 600 kr. Dagen begynder med morgenmad samt debat/film. En lækker frokost. Eftermiddag med mere film/debatter/indlæg efterfulgt af en 2 retters menu af høj kvalitet. Aftenen sluttes med film/foredrag samt aftenskaffe. Du/I vil møde andre filminteresserede sommergæster, hvoraf de fleste deltager hele ugen.
Kontakt den administrative leder af de 2 kurser Leif Fritsdal på 20283461 fra 31. juli vedr. information og reservation.
Den offentlige biograf åbner igen medio september.
Ebeltofts eneste offentlige biograf, Store Bjørn, holder til på
Den Europæiske Filmhøjskole
Carl Th. Dreyers Vej 1
Ebeltoft
www.storebjorn.dk
Kilde: Store Bjørn
sof