Bog for særligt sensitive og følsomme sjæle, udkommer d. 12. august.
I vor tid er der prestige i at være robust, have masser af energi, en stor omgangskreds, deltage i mange aktiviteter, have en overfyldt kalender og være i stand til at feste hele natten. Selv om man ikke kan eller vil leve op til dette ideal er man ikke forkert.
Mennesker som i forhold til dette dynamiske ideal føler sig forkerte, kan hente hjælp i denne bog. Den er nemlig skrevet til særligt sensitive og andre følsomme sjæle, som på nogle områder er mere sarte end de fleste - men som på andre områder har ressourcer, som de ofte ikke selv er klar over.
Bogen beskriver, hvad det vil sige at være særligt følsom, hvordan det kan opleves, og hvordan man kan bruge det positivt i sit liv.
Den giver blandt andet anvisninger på, hvordan følsomme mennesker kan blive bedre til at sætte grænser, og hvordan de kan få størst mulig fornøjelse af deres medfødte anlæg for dybde, intensitet og nærvær.
Bagest i bogen kan man teste sin egen sensitivitet i en nyudviklet dansk test. Og kan desuden finde en liste med forslag til sysler, som giver glæde og velvære til følsomme personer.
Bogens forfatter Ilse Sand er psykoterapeut, teolog og tidligere sognepræst. Hun er selv særligt sensitiv og har på egen krop erfaret, hvordan man kan komme i klemme blandt mennesker med et langt højere tempo, end man som sensitiv kan holde til. Og hvor stor glæde, man kan få af sine sensitive talenter, hvis man giver dem den plads, de behøver.
Bogen hedder: "Elsk dig selv
- en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle".
Den koster 279 kr. og indeholder 141 sider og udkommer d. 12. august 2010.
Man kan kontakte Ilse Sand på tlf. 24 80 99 82 eller via
sand@kurserogterapi.dk eller læse mere hér:
http://www.forlagetammentorp.dk
Kilde: Forlaget Ammentorp, Vester Altanvej 28, 1.th, 8900 Randers.
/Bjarke.