Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

"Palles Gavebod" flytter ind

Norddjurs Biblioteker udvider med nyt Internetunivers for de 8-12 årige.
Tilbuddene vælter bogstaveligt talt ned fra hylderne og ud af computerskærmene, når Palles Gavebod åbner den 16. august på alle landets folkebiblioteker. Lokale biblioteker over hele landet holder åbnings- og indvielsesfest fra kl. 14.00.



Palles seks medarbejdere.
OgsÃ¥ pÃ¥ de 4 biblioteker i Norddjurs – i Auning, Grenaa, Ørum og Ørsted - fejres dagen pÃ¥ forskellig vis med feststemning og fokus pÃ¥ Palles Gavebod i børnebiblioteket hele dagen.

Det bliver endnu sjovere at gå på biblioteket også hjemmefra, når alle 8-12-årige kan oprette en profil og få adgang til Danmarks sejeste bibliotek på nettet, http://pallesgavebod.dk.

I Palles Gavebod kan man spille gratis spil, downloade billeder og ringetoner, anmelde sin hadefilm eller yndlingsbøger, deltage i konkurrencer og quizzer, låne bøger, film, spil og musik, chatte med kendte kunstnere eller læse fede nyheder om bøger, film, musik, spil, internet og mobil.

http://pallesgavebod.dk er Danmarks første nationale digitale børnebibliotek, som giver børnene uhindret adgang til hele bibliotekets udbud af medier: bøger, film, musik og spil, såvel digitalt som fysisk, i et sammenhængende sjovt og underholdende univers, der på én og samme tid åbner for oplevelser, fordybelse og tidsfordriv.

Med Palles Gavebod er det visionen at skabe et tidssvarende børnebibliotek på børnenes præmisser.

Direktør Jens Thorhauge, Styrelsen for Bibliotek og Medier siger:
”Vi har skabt et digitalt tilbud til børn, hvor de i et sjovt og underholdende univers kan søge al den viden og information, som det fysiske bibliotek ogsÃ¥ ligger inde med. Med Palles Gavebod vil det være let for dem at bruge medierne og de skal kunne gøre det sammen med kammeraterne – og reagere pÃ¥ dem. MÃ¥let er at fastholde danske børn som biblioteksbrugere, fordi det udfordrer dem pÃ¥ den gode mÃ¥de – og intet er mere berigende.”

Det digitale univers Palles Gavebod er skabt som en butik bemandet af seks meget forskellige karakterer. Sportsmanden Thomas Larsen, musikalske JohnJohn, søde Randi, stræberen Kuno, kloge Søge og ærlige Ophelia udgør de seks figurer, hvis indbyrdes funktion er at skabe en humoristisk ramme om websitets indhold og formidling.

Selve sitet er skabt i samarbejde mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier og produktionsselskabet Copenhagen Bombay, der har stået for koncept, design og udvikling.

Tegner, forfatter og filminstruktør Anders Morgenthaler er manden bag det sjove univers. Han er mest kendt for flere børne tv-programmer og ikke mindst Wulffmorgenthaler. I Palles Gavebod har han fået en ny mulighed for at kombinere humoren og provokationen for at nå den kritiske og krævende målgruppe.

”Det er nødvendigt, at bibliotekerne og bibliotekarerne redefinerer deres rolle. For hvis vi voksne ikke forstÃ¥r at handle aktivt for at stimulere vores børns fantasi og deres nysgerrighed, risikerer vi, at de misser den mest elementære form for dannelse”, siger Morgenthaler.

”De 8-12-Ã¥rige stiller heldigvis store forventninger og krav til formidling. De vil underholdes og er pÃ¥ samme tid mere informationssøgende end tidligere generationer nogensinde har været og dette behov mÃ¥ vi imødekomme pÃ¥ deres præmisser. Med Palles Gavebod har det været vores ønske at skabe et univers og en bundløs brønd af viden og data, som børnene kan relatere sig til og gøre brug af. Vi har skabt et let tilgængeligt univers, som taler børnenes sprog og som rummer al den viden og de emner, som interesserer dem. Vi har skabt en vej for biblioteket og brugerne ind i den digitale tidsalder.”

Bag projektet arbejder i alt 90 børnebibliotekarer fordelt på seks fagredaktioner og tre temaredaktioner.
Fagredaktionerne arbejder konstant på at opdatere indhold og nyheder indenfor bøger, film, musik, spil, internet og mobil. Over hele landet skaber bibliotekarer nyheder og anmeldelser og sikrer, at det kommunikeres til de unge biblioteksbrugere.
Sideløbende producerer tre temaredaktioner en række særlige temasider og temaaktiviteter. I temaerne formidles viden både gennem konkret litteratur, musik og film og via aktiviteter ude på bibliotekerne. Sommerens tema er "Grineflip" og rummer skægge bøger, filmklip, musik, spil og en stor tegnekonkurrence. Resten af 2010 omhandler temaerne "Nørder", "Skræk" og "Den anden verden".

Palles Gavebod åbner med en fest og masser af larm og aktiviteter på selve sitet http://pallesgavebod.dk og på biblioteker over hele landet.

Hvor: Norddjurs biblioteker og http://pallesgavebod.dk
Hvornår: Mandag d. 16. august.
Hvordan: Kig forbi og/eller log på !

Yderligere information:
Bibliotekar Helene A. Southern
Telefon 87 79 30 30
helas@norddjurs.dk
www.norddjurs-biblioteker.dk

Kilde: Helene A. Southern, Ørum Bibliotek.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam