Sommerkoncert i Thorsager Kirke - søndag den 15. august kl. 19.30
Vokalgruppen Concert Clemens gæster Thorsager Kirke
Concert Clemens består af 16 trænede sangere fra det århusianske kormiljø, heraf flere sanguddannede.
Korets dirigent Carsten Seyer-Hansen er adjunkt ved det Jyske Musikkonservatorium, hvor han underviser i korledelse og ensembleledelse. Han er desuden kantor ved Århus Domkirke, hvor han også leder Sct. Clemens Drengekor og Sct. Clemens Kantori.
Til koncerten i Thorsager Kirke vil Concert Clemens synge en dejlig sommerbuket af velklingende tysk, fransk og dansk kormusik med værker af bl.a. Brahms, Durufle og Holmboe. Endvidere vil der også blive plads til enkelte danske sommersange.
Thorsager Kirke
Kirkevej 9
8410 Rønde
Kilde: Thorsager og Bregnet sogne
sof