Indenrigsministeren har fordelt tilskud og lån for 1,5 mia. kr. til landets kommuner. Djursland får del i midlerne . . .
Djursland får adgang til 59.200.000 kr. af de i alt 1.500.000.000 kr. som nu stilles tilrådighed for kommuner med særlige økonomiske udfordringer. Djursland vil altså kunne trække på ca. 4 % af de samlede midler.
Midlerne består i 532 millioner kr. i særtilskud og ca. 1.000 millioner kr. i låneadgang.
Fra Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner i hele landet gives der i 2011 et tilskud til Syddjurs på 10.000.000 kr. og et tilskud til Norddjurs på 14.000.000 kr.
Fra Lånepuljen i 2011 til kvalitetsfonds-investeringer kan Syddjurs låne 8.700.000 kr. og Norddjurs 20.000.000 kr.
Fra Den ordinære lånepulje kan Norddjurs i 2011 låne 6.500.000 kr.
I alt kan Syddjurs altså råde over 18,7 millioner kroner, mens Norddjurs som udkantsområde kan råde over 40,5 millioner kroner.
Det bliver interessant at følge om disse midler får indflydelse på den igangværende budgetlægning i vore to kommuner.
Man kan følge arbejdet med budgetterne i Syddjurs Kommune via flg. side for tidsplanen der styrer budgetbehandlingen i Syd:
Syddjurs.dk's drejebog for Budget 2011.
I Norddjurs Kommune kan man følge arbejdet med budgetterne via flg. side for tidsplanen der styrer budgetbehandlingen i Nord:
Norddjurs.dk's drejebog for Budget 2011.
Kilde: Sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Indenrigs/2010/August/saerpulje.aspx
/Bjarke