Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nu skal vi have nye tog og samdrift

Nye tog på Odderbanen og Grenåbanen har været et SF-ønske i mange år skriver en gruppe SF'ere i dag. Det samme har en samdrift mellem de to baner, som vil gøre det muligt at køre mellem Odder og Grenå, mellem Djursland og Viby, mellem den sydlige og den nordlige del af Århus - uden skift.


Gruppen fortæller at ønsket om nye tog og samdrift mellem Odder- og Grenåbanen, desværre efterhånden er blevet en 15 år gammel føljeton pga. glemte løfter, IC-4-skandalen og svigt fra skiftende transport-ministre.

Men nu er chancen der imidlertid, og den må vi som samfund ikke lade gå til spilde. Et nyt og væsentligt billigere tilbud fra DSB for nye tog på Odderbanen og samdrift mellem Odder og Grenå er et tilbud der fortjener et "ja".

"Ja", fordi der er så mange fordele for passagererne ved, at få udskiftet de næsten 40 år gamle tog på Odderbanen med nye tog, der forurener mindre, har en større komfort og er handikapvenlige. "Ja", fordi en sammenhængende drift vil binde Århus by og oplandet bedre sammen og fjerne den usynlige grænse, som har gjort Århus H til et påtvunget stop for mange passagerer. "Ja", fordi dette tilbud måske bliver sidste chance, hvis vi ikke skal vente til Letbanen forhåbentlig kommer i 2015.

I foråret kom DSB med et lignende tilbud. Dengang desværre i den dyre ende, og et tilbud Regionsrådet ikke havde mulighed for at sige ja til. Med det nye tilbud bør Regionsrådet hurtigst muligt finde pengene og slå til.

Det er gruppens opfattelse at samdrift og nye tog vil løfte den kollektive trafik for både Århus-, Odder- og Djurslands kommuner, gøre det mere attraktivt at tage toget i stedet for bilen og give en tiltrængt forsmag på den kommende Letbane.

SF-gruppen består af:
Jacob Isøe Klærke, Regionsrådet, Mads Nikolajsen, Norddjurs Kommunalbestyrelse, Jonas Dahl, Folketinget og Kirstine Bille, Borgmester Syddjurs - alle SF'ere.

Man er velkommen til at kontakte Jonas Dahl her:
Socialistisk Folkeparti
Christiansborg
DK-1240 København K.
Tlf. +45 33 37 44 18
Sms. +45 61 62 46 15
sfjoda@ft.dk
www.jonasdahl.dk

Foto: Adresseavisen.

Kilde: Jonas Dahl, SF-folketingsmedlem og Sundheds- og Universitetsordfører for SF.

/Bjarke


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam