Tak til
 






  
05/05 2023

Folkeskoler glade for HTX-event

I løbet af to dage besøgte næsten 100 folkeskoleelever HTX i Grenaa for at lære mere om rumrejser til planeten Mars. De var af Teknisk Gymnasium Grenaa inviteret til Fysik-Camp, hvor de blev undervist af både lærere og elever.


En begejstret Nicolaj Vogel fra 9.B på Vestre Skole i Grenaa anbefaler elever fra andre skoler at deltage i Fysik-Camp næste gang.
Torsdag og fredag den 16. og 17. september blev 94 elever fra niendeklasserne på nogle af Grenaas folkeskoler præsenteret for muligheder og udfordringer i menneskets bestræbelser på at sende mennesker til Mars. Eleverne var delt ind i otte grupper, der hver blev præsenteret for 16 temaer, der alle var væsentlige for rumrejser og planeten Mars.

Vestre sendte hel årgang
”Vi har valgt at tage alle vores fire niendeklasser med til det her. Vi sagde ja med det samme, da vi blev inviteret af Teknisk Gymnasium Grenaa. Det er et spændende emne, og de kan alle får udbytte af, at lære om naturvidenskab og rumrejser. Og så er astronomi en del af det, vi skal igennem i fysik-undervisningen i niende klasse,” fortæller Jan Dittmer, der kommer fra Vestre Skole, hvor han blandt andet underviser i fysik og matematik.

En af Jans elever, der har fået noget ud af at lære om naturvidenskab og rumrejser, er Nicolaj Vogel fra 9. B. Han siger:
”Det er spændende, det her. Vi får masser af viden om rumskibe, og det er sjovt at lave forsøgene på campen. Det var særlig sjovt at skyde med vandraketter, men jeg ville allerhelst lave noget med ild,” han griner og fortæller, at han efter niende skal på idrætsefterskole på en håndboldlinje, og bagefter vil han på HTX.

Kommer igen næste år
”Hjemme på skolen kan det være svært at få tid til at lave nok eksperimenter i fysikundervisningen, så det er alle tiders, at vi kan komme her ud i to hele dage og få promoveret vores fag overfor eleverne. Især er jeg imponeret over de HTX-elever, der er lykkedes med at sætte deres undervisning på et niveau, som vores elever forstår. Det er godt gået. Det er et godt arrangement, hvor noget godt nok kan blive bedre, men vi sender helt sikkert hele vores årgang af niendeklasser af sted igen næste år,” lover Jan Dittmer.

Nu skal han med sine tre kolleger fra Vestre Skole hjem og snakke om de to dage med eleverne samt tage emnerne op i undervisningen. Her vil de også evaluere forløbet med eleverne og give tilbagemelding til arrangørerne om deres oplevelser.

FAKTA:

Fysik-Camp

Fysik-Camp er arrangeret af HTX Teknisk Gymnasium Grenaa. Det er et arrangement for folkeskolernes niendeklasser.

På campen var der i år otte forløb hver af de to dage, som alle eleverne blev præsenteret for:

Første dag:

1. Eksperiment med raketter.

2. Krav til Mars-rejsen.

3. Fra Jorden til Mars T/R.

4. Krav til rumfartøjet generelt.

5. Eksperiment med rumelevator.

6. Rejsen start, hastighed og starttidspunkt.

7. Eksperimenter med tryk og temperatur.

8. Mars’ geografi.

Anden dag:

1. Eksperiment med at finde vand med elektricitet.

2. Mars’ ekstremiteter. Temperatur og døgnrytme.

3. Eksperiment med at finde vand med seismik.

4. Krav til rumfartøjet – tryk, stråling og energi.

5. Eksperiment med lys.

6. Overlevelse: Motion, vand og mad.

7. Eksperiment med motion.

8. Overlevelse: Stråling, tyngdekraft og energi.


FOTO: Haakon R. Petersen

Kilde: Indsent til Netavisen d. 17/9 af kommunikationsmedarbejder Haakon Rønnovw Petersen fra HTX Grenaa.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam